Pas på refleksargumenter og fupbarrierer

Fra 2003 til 2007 har Lotte Bloksgaard, der er sociolog og phd. ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet, fulgt brugen af barselsorlov på tre arbejdspladser – blandt andet et IKEA-varehuse.
På de fire år har 21 mandlige ansatte i IKEA-varehuset fået børn. Alle har takket ja til de ekstra fire uger hjemme med baby – og med løn.
- Lønnen er med til, at mændene opfatter orloven som en rettighed - ligesom ferie, som det vil være dumt ikke at benytte sig af. Det svarer også til norske erfaringer med en orlovskvote til mænd, forklarer Lotte Bloksgaard.
Ud over løn og fleksibilitet er der en mindst lige så vigtig pointe, mener kønsforskeren:
- Den orlov, der markeres som til far, den benyttes. Det er en stor del af forklaringen på, at så mange mænd i IKEA tager orlov. Virksomheden kommunikerer ud, at det er legitimt, at ”her kan far også få barsel”. Det ser ud til at være vigtigt, siger hun.
Dele – kan man det?
Opsplitningen af den delelige orlov sker nemlig ofte per automatik. Det, som ikke er markeret til far, det opfattes typisk som mors.
- Mange fædre siger, at de slet ikke var klar over, at de kunne tage orlov. Her er vi oppe imod nogle meget stærke kønsstereotype barrierer, siger kønsforskeren og slår fast, at den almindelige forklaring om økonomi er et refleksargument og en fupbarriere, siger Lotte Bloksgaard og understreger:
- Mænd har brug for, at der bliver nogle kollektivt færdigforhandlede rettigheder til dem. Så de ikke skal kæmpe mod forventninger til maskulinitet og kravene til den gode medarbejder som for eksempel engagement og tilstedeværelse. Det handler om at reservere orlov til mænd – der skal stå far på den, den skal kunne placeres når de vil, og den skal meget gerne være med løn.
Læs phd-afhandlingen ”Arbejdsliv, forældreskab og køn – forhandlinger af løn og barsel i tre moderne virksomheder”.
http://vbn.aau.dk/fbspretrieve/18624360/spirit_phd_series_21_bloksgaard.pdf