Du er her: hk.dk > HANDEL > Nyheder > Nyhedsarkiv > Marts 2010 > Status på weekendens overenskomstforhandlinger



Status på weekendens overenskomstforhandlinger

Både AKBC, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademager, og DI 2, har været i spil i denne weekend.

Butiksoverenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere (AKBC) og HK HANDEL.
Der blev fredag aften den 12. marts indgået forlig om fornyelse af butiksoverenskomsten mellem AKBC og HK HANDEL. Forliget bygger økonomisk på HK HANDELs forlig med BKD og er indenfor rammerne af HK HANDELs fornyelse af butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Kontor- og lageroverenskomsten mellem DI 2 (det tidligere HTS) og HK HANDEL og HK/Privat
Ved forhandlinger lørdag den 13. marts i Forligsinstitutionen måtte Forligsmand Asbjørn Jensen konstatere, at DI 2 ikke ville indgå i forhandlinger om fornyelse af overenskomsten.
På baggrund af DI 2’s manglende forhandlingsvilje sendte forligsmanden parterne hjem igen.
Der er d.d. ikke aftalt nye forhandlinger i Forligsinstitutionen for så vidt angår fornyelsen af denne overenskomst. Det er nu op til forligsmanden at sætte datoen for det vidre forhandlingsforløb.

Oprettet: 15.03.10, kl. 09.40

Redigeret: 15.03.10, kl. 09.49 af Peter Rasmussen

Læs alle detaljerne om overenskomst forhandlingerne her:

OK2010


Ophavsret

Udgivet <15.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.