Politisk debat i HK Hovedstaden om arbejdsmiljø

Af journalist Ulla Nygaard og
Fotograf Sonja Iskov

Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn fremhævede to hovedområder, som LO vil have fokus på.

Det ene er farlige partikler og kemikalier, som medarbejdere fortsat bliver syge af på arbejdspladser. Peter Kay Mortensen henviste til en undersøgelse fra arbejdsmedicinere i Nordjylland, som påviser, at ikke rygere får konstateret KOL af deres arbejde.

Det andet fokusområde er at få flere ressourcer til Arbejdstilsynet og til forskning i arbejdsmiljøet.

Besøg fra Honduras
Gloria Garcia er arbejdsmiljøsekretær for plantagearbejdernes sammenslutning i hele Latinamerika. Hun er 51 år, mor til tre og tidligere bananarbejder. Hun begyndte at arbejde for Chiquita i 1986 og blev året efter valgt ind i den lokale fagforening.

Cloria Carcia stod i 2002 i spidsen for at få Chiquita til at droppe imprægnering af plastposer med giften clorpyrifos, som arbejderne blev syge af.

I sin tale appellerede hun til forbrugerne i de industrialiserede lande om at tage hensyn til arbejdere fra tredjeverdens lande, i deres valg af varer.

Dårligt arbejdsmiljø koster 64 mia årligt
Karina Lykke Karlsson fra Center for arbejdsliv & læring på LO-skolen gennemgik de politiske rammer for arbejdsmiljøet siden 1975, og sluttede, at de seneste ti års reformer viser en tendens mod, at der bliver mere stat og mindre arbejdsmarkedets parter i udviklingen af arbejdsmiljøet.

Peter Kay Mortensen gav hende ret i den vurdering. Han fremhævede, at dårligt arbejdsmiljø i Danmark koster samfundet 64 milliarder kroner om året.

- Det er dårligt købmandsskab. Alene sygefraværet koster 37 milliarder kroner hvert år. LO formanden fremhævede, at det psykiske arbejdsmiljø og nedslidningen må mere i fokus, for at vende den udvikling.

Flere deltagere kritiserede den lukkethed, som LO og forbundene omgav sig med under trepartsforhandlingerne, som førte til ændringer i rammerne for arbejdsmiljøet sidste år.

Som John Jensen fra Metal Hovedstadens udtrykte det: - Det ville klæde fagbevægelsen at sige nej en gang imellem.

Ansvaret for arbejdsmiljøet hos arbejdsgiverne
De tre folketingspolitikere fra oppositionen tilkendegav hver deres opfattelser af den fremtidige strategi for arbejdsmiljøet. De forsøgte at forholde sig til vurderinger fra salen om, at ansvaret for arbejdsmiljøet er blevet flydende, at midler til forskning, vejledning og tilsyn beskæres og at rammerne for sikkerhedsarbejdet ikke er så faste som tidligere.

Lennart Damsbo-Andersen ville gerne være med til en dialog med arbejdsmarkedets parter om at få præciseret områder, hvor der er bekymringer, selvom hans parti tilhører forligskredsen om de gældende regler. Men der er plads til at præcisere og blive mere skarp, sagde han.

- Det objektive ansvar skal arbejdsgiverne ikke kunne løbe fra. Jeg kunne også godt forestille mig, at der skal være en sikkerhedsorganisation nogle steder for færre en ti ansatte, som det er i dag, sagde han.

De tre politikere var blevet bedt om at forholde sig til social dumping af arbejdsmiljøet. De ville gerne social dumping, men generelt og ikke blot på arbejdsmiljøet.

ID beviser blev bragt på banen som metode til at sikre, at man er den man udgiver sig for at være for eksempel på en dansk byggeplads. ID beviser kan betinges af uddannelse i arbejdsmiljø, så udenlandske arbejdere også kender sikkerhedsreglerne.

Ind igen med de administrative bøder
Eigil Andersen håbede på, at et nyt flertal kan få gang i trepartsdrøftelser af arbejdsmiljøet. Han beklagede, at Branchearbejdsmiljørådene BAR havde fået halveret deres bevillinger. Han var også ked af, at risikovurderinger skal styre indsatsen fra Arbejdstilsynet, og fremhævede, at det må væreumuligt at risikovurdere med års mellemrum på det psykiske arbejdsmiljø.

Eigil Andersen ville gerne genindføre administrative bøder, fordi de havde en meget synlig og målbar effekt, da de blev brugt mod manglende Arbejdspladsvurderinger, APV.

- Da de administrative bøder blev indført, kom der stor interesse fra arbejdsgiverne i at få udformet APV, sagde han.

Væk med sorte huller for de syge
Line Barfod ville indføre ”bestilleransvar”, så den, der bestiller en opgave, for eksempel en byggeopgave, har ansvaret for, at arbejderne får den løn, de skal have, og i øvrigt, at firmaer overholder regler for skat, moms m.m.

Hun ville også genindføre Bedriftssundhedstjenesten, for at få uvildige rådgivere tilbage til arbejdsmiljøet, og hun ønskede flere bevillinger til Arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske klinikker.

- Og så skal vi have afskaffet varighedsbegrænsningen i sygedagpengene, så inden falder i det sorte hul, sagde hun og fik tilslutning fra de to andre.

Line Barfod vil også gerne afskaffe de lægekonsulenter, som afgør skæbner i kommunale sygedagpengesager uden nogen sinde at have set patienterne.

- Vi skal have arbejdsmedicinere og socialmedicinere til at vurdere syge. Måske fører det til ændringer på arbejdspladsen, så arbejdsmiljøet bliver bedre, og så sygdom kan forebygges.

- Jeg tror på forbedringer, hvis der kommer et nyt politisk flertal, men det kræver et stort pres fra jer som faglige. Ved et valgt skal befolkningen kunne se en ny politik for at vælge et nyt flertal, sagde Line Barfod.