Du er her: hk.dk > Hovedstaden > Nyheder > Nyhedsarkiv > April 2012 > Fleksjobreform til debat i HK Hovedstaden



Fleksjobreform til debat i HK Hovedstaden

- Der mangler en forpligtelse af arbejdsgiverne til at skaffe job, sagde næstformand i HK Mette Kindberg på et møde i HK Hovedstaden om regeringens forslag til reform af fleksjob og førtidspension.

Alle partier på Christiansborg var inviteret, men kun Enhedslisten ville møde HK og fleksjobberne.

 

25 procent af alle fleksjobbere er ledige, og det er ordningens største problem. Men i regeringens forslag til reform af fleksjob og førtidspension er det intet om, hvordan der skaffes job til personer i fleksjob.

For HK’s næstformand Mette Kindberg er det reformforslagets helt store problem. Ikke mindst set i lyset af, at fleksjobbere uden job står til en ydelse på kun 60 procent af dagpengene efter to år:

- Vi klapper ikke i vores små hænder i HK, for det er ikke rimeligt, at nogen skal ned på 60 procent af dagpengene, sagde Mette Kindberg.

170 deltog i HK Hovedstadens store sal, da Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere LAFS og HK Hovedstaden holdt debatmøde om fleksjobreformen 26. april. Alle partier i Folketinget var inviteret til debatten, men Finn Sørensen fra Enhedslisten var eneste politiker, der ville i dialog med fleksjobberne.

Merete Hornecker fra LAFS og næstformand i HK Mette Kindberg var i panel med Finn Sørensen, mens redaktør fra Svendborg Netavis Frede Jacobsen styrede debatten.

Fleksjob er en fin ordning
- Der er ingen grund til at ændre på fleksjobordningen, som fungerer udmærket, sagde Merete Hornecker fra LAFS.

- I loven i dag er der ikke noget mindste timetal, så virksomhederne kan sagtens ansætte i fleksjob på mindre end 12 timer om ugen, fremhævede hun. Det er et af argumenterne for reformen at skabe fleksjob til personer, der kan arbejde mindre end 12 timer om ugen.

Reformforslaget vil fjerne virksomhedernes tilskud, som i dag betyder, at fleksjobbere er på lønningslisten som alle andre medarbejdere i virksomheden, dog som regel på områdets mindsteløn.

Reformen vil ændre på det og lade fleksjobberne blive deltidsansatte og få sociale ydelser for de timer, de ikke kan arbejde på grund af nedsat erhvervsevne.

- Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne vil ansætte en halv-invalid som mig i 12 timer om ugen, når der er mange raske medarbejdere, som gerne vil tage jobbet, sagde Merete Hornecker og tilføjede, at fleksjobberne også mister feriepenge og pensionsbidrag, som man jo ikke får af sociale ydelser.

Virkeligheden er rå nok
Ordstyrer Frede Jacobsen havde ikke de store problemer med at få politisk stridende parter skilt ad i debatten, men havde travlt med på skift at give ordet til de mange deltagere, der ville være med i debatten.

Personlige beretninger om fleksjobberes vilkår i dag vidnede om stor ledighed og om usikkerhed for fremtiden.

Nuværende fleksjobbere bliver berørt af reformen med lavere lønninger, lave sociale ydelser og ringere opsparing, hvis de er ledige eller skifter job.

Der blev blandt andet fortalt om fleksjobbere, som ryger på kontanthjælp som ledige, når de fylder 60,5 og ikke kan gå på fleksydelse (efterløn). Der blev fortalt om flere års forgæves jobsøgning og om det at være faglig dygtig og blive kasseret på grund af sclerose.

Indtægter fra 22.000 rammes
Finn Sørensen var eneste politiker, der ville mødes med virkelighedens fleksjobbere. Han tror ikke på filosofien om, at fleksjobbere vil arbejde mere, hvis de får en lavere indkomst.

- Jeg ville gerne sige noget opmuntrende til jer, men det er svært. Alle indtægter fra 22.000 og op efter bliver forringet ud fra den filosofi, at hvis man tager noget fra dem, der ikke har noget, vil der komme flere arbejdspladser.

Finn Sørensen savnede flere møder som dette i fagbevægelsen:

- Fordi reformforslaget vil ramme deres egne, og det eneste, der kan rokke ved reformforslaget er, hvis der kommer pres udefra. Der er ikke mange i fagbevægelsen, der deltager i debatten, sagde Finn Sørensen og tilføjede:

- I har været med i debatten, og har været med til at oplyse om, at der er noget galt. Det skal vi huske på, hvis det lykkes at ændre nogle kommaer. Og hvis ikke det lykkes, skal vi huske det alligevel, sagde han.

En del af arbejdsmarkedet
Mette Kindberg og HK vil slås for, at fleksjobberne bliver ved at være en del af arbejdsmarkedet:

- Fleksjob er ikke noget, man bare får. Det er noget man får tilkendt, når det er dokumenteret, at ens erhvervsevne er nedsat.

Jeg vil sige til politikerne, at det er utrolig vigtigt, at man ikke smadrer forsørgelsesgrundlaget for fleksjobberne, sagde Mette Kindberg, som fremhævede, at fleksjobbere er en del af arbejdsmarkedet:

- Vores identitet bliver skabt af det, vi arbejder med. Det er dobbelt vigtigt for jer, som vil kendes på jeres faglighed og ikke på, om I er ham med den dårlige ryg eller hendes med sclerose. Det er vanvittig vigtigt, at fleksjobordningen ikke bliver ødelagt, sagde HK’s næstformand.

7.500 af HK’s medlemmer arbejder i fleksjob.

Af Journalist Ulla Nygaard
og fotograf Sonja Iskov

Oprettet: 27.04.12, kl. 09.42

Redigeret: 27.04.12, kl. 11.08 af Ulla Nygaard


Ophavsret

Udgivet <27.04.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.