Du er her: hk.dk > Hovedstaden > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juni 2010 > HK giver ikke penge til politiske partier



HK giver ikke penge til politiske partier

- Men vi arbejder fagligt politisk for at varetage medlemmernes interesser bedst muligt. For eksempel i forhold til dagpenge, vilkår for børnefamilier og vilkår for dem, der rammes af fysiske og psykiske arbejdsskader, siger formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark i en kommentar til den aktuelle debat om fagbevægelsens forhold til Socialdemokraterne og SF.

- Som andre seriøse interesseorganisationer søger vi selvfølgelig at påvirke den politiske proces, siger han.

 

HK deltager i samfundsdebatten, søger indflydelse og finder løsninger i fællesskab, hvor det er muligt.

- Sammen kan vi tage udfordringerne op, gøre noget ved problemerne og fortsat udvikle det danske velfærdssamfund, siger Christian Grønnemark, og tilføjer:

- Men vi sender ikke en pose penge til de politiske partier. Det har HK’s kongres vedtaget i 2005.

Som andre seriøse interesseorganisationer søger vi selvfølgelig at påvirke den politiske proces, for at kunne varetage medlemmernes interesser på en professionel måde. Derfor taler HK med de politiske partier og forsøger at påvirke dem. Det gælder alle partier fra Dansk Folkeparti hen over midten til Enhedslisten, siger Christian Grønnemark.

HK's kongressen fastsatte rammerne, herunder proceduren for at sige nej tak til, at dele af det faglige kontingent bruges til at påvirke den politiske proces.

- Vi er ikke forlovede med bestemte partier. Vi arbejder professionelt og seriøst og søger at få størst mulig indflydelse på beslutninger, der vedrører HK’s medlemmer, siger Christian Grønnemark.

HK Hovedstadens formand siger også, at HK selvfølgelig siger fra overfor forslag, der forringer vilkårene for ledige, børnefamilier og alle, der ikke har højtlønnede job.

- Derfor siger vi fra overfor regeringens såkaldte genopretningsplan. Og det er vi jo ikke alene om. Vi er på linje med en lang række faglige og humanitære organisationer som Dansk Sygeplejeråd, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet,. siger Christian Grønnemark.

Læs mere om HK-medlemmernes mulighed for at sige nej til, at deres kontingent skal påvirke den politiske proces.

Oprettet: 18.06.10, kl. 11.11

Redigeret: 18.06.10, kl. 16.59 af Ulla Nygaard

Du kan finde
kupon til at melde
politisk støtte fra

Følg dette link


Ophavsret

Udgivet <18.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.