770 HK'ere i bio til "Det stærke køn" om ligeløn
|
Organisering, strejke og en lang vej til sejr for verdens første kamp om ligeløn. En virkelig historie fra Fords fabrikker i England var udgangspunkt for filmen, der blev set af 770 HK'ere. Ulighedsudvalget i HK Hovedstaden var arrangør og havde lejet alle fem sale i Dagmar til begivenheden. |
|
HK Hovedstadens Ulighedsudvalg syntes, at medlemmerne skulle have mulighed for at lade sig underholde og inspirere sammen af filmen "Det stærke køn" som blev vist i de danske biografer i foråret.
- Vi har inviteret, fordi filmen har den karakter, den har. Princippet om organisering, som vi aktuelt arbejder efter i HK Hovedstaden, er dybt forankret i filmen, siger formand for Ulighedsudvalget, Ulla Moth-Lund Christensen.
|
|
|
- Hvor er det fedt, at der er så mange kvinder samlet på ét sted, Sådan en begivenhed giver god inspiration, lød det over morgenkaffen i forhallen.
|
|
|
- Det er rigtig fint, at HK arrangerer sådan en begivenhed. Det er en god måde at starte en lørdag på, siger Ida Charlotte Salomonsson, som er interviewchef i Danmarks Statistik.
|
|
|
Anne Marie Gotlieb fra Rudersdal Kommuner og Lone Lannov kendte ikke hinanden på forhånd, men sidder sammen og glæder sig over initiativet.
|
|
|
To kolleger fra Mærsk, Birgit Henckel og Vivi Dahl-Jensen fulgtes af og så frem til at se en film om en rigtig historisk begivenhed om "den evindelige ligestillingskamp".
HK Hovedstadens formand Christian Grønnemark var også til film om ligelønskampen.
Oprettet: 06.11.11, kl. 15.14
Redigeret: 06.11.11, kl. 16.25 af Ulla Nygaard
HK Hovedstadens Ulighedsudvalg
Ulighedsudvalget sætter fokus på ulighed og ligestilling. Den årlige handlingsplan vedtages på repræsentantskabets generalforsamling sammen med budgettet.
Formand er Ulla Moth-Lund Christensen som også er formand for HK Stat Hovedstaden.
Udvalget har blandt andet ansvaret for at:
• Arbejde for at mangfoldighed systematisk indarbejdes i samfundet og virksomhederne som en styrke og dermed fjerne direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion, tro, alder, handicap, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.
• Sikre den løbende indsats i forhold til almene ligestillings- og ligebehandlingsspørgsmål samt enhver form for ulighed mellem mennesker
• Styrke indsatsen imod det kønsopdelte arbejdsmarked.
• Understøtte initiativer, der sikrer ligeløn og komme med forslag til forbedringer af gældende lovgivning.
• Styrke den politiske opmærksomhed på uligheder baseret på dårlig løn, arbejdsløshedsdagpenge og andre offentlige ydelser.
• Styrke samarbejde i de enkelte afdelinger med konkrete initiativer.
• Facilitere en ligestillingspolitisk drøftelse i HK Hovedstadens bestyrelse.
Udvalget respekterer den enkelte sektors/brancheafdelings faglige suverænitet i forhold til fagligt fokus, som er fastlagt af bestyrelse eller sektorgeneralforsamling.
Handlingsplan 2011
Med udgangspunkt i Kommissoriet for HK Hovedstades Ulighedsudvalg arbejdes der med følgende:
8. marts arrangementer
Læsebreve/kronikker én gang om året.
Mindst ét arrangement på Bornholm
Brug af Facebook
Natcafe for bl.a. butiksansatte
Søndagsbrunch
Vil ud også være med
Hvis du har lyst til at deltage i arbejdet i Ulighedsudvalget, kan du sende en mail til Ulla Moth-Lund Christensen.
Ophavsret
Udgivet <06.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.








