Du er her: hk.dk > HK it, medie & industri Hovedstaden > Aktiviteter & kurser > AMU-kurser


Fagbladet it, medie & industri

 

Læs afdelingsbladet maj 2012

Læs de enkelte artikler fra bladet


HK it, medie & industri Hovedstaden

- en afdeling under sektoren HK/PRIVAT

Vi består af branchesektionerne:
It, Medie & Kommunikation og Produktion

Artillerivej 30
Postboks 333
0900 København C

Faglig afdeling: 3330 2945
E-mail

Medlemsservice (kontingent):
3330 2931
Mail til medlemsservice

Fax: 3330 2850

HK Hovedstadens omstilling:
7011 4545

HK's A-kasse: 7010 6789

Åbningstider for personlig henvendelse:
Mandag: 9-15
Tirsdag: 9-17
Onsdag: 9-15
Torsdag: 9-15
Fredag: 9-13

Samt efter aftale.

Mød os også på kontoret i:

Rønne
Paradisvej 3
3700 Rønne


Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte uddannelser primært for ufaglærte og faglærte. Der udbydes edb-kurser og forskellige kurser inden for multimedier og det grafiske område. Arbejder du inden for lagerområdet, vil du også kunne gøre brug af relevante specialarbejderuddannelser.

Der gives tilskud til løntab under visse betingelser til dig eller din virksomhed.

AMU-kurserne er offentligt finansierede. Derfor skal de afvikles efter nogle særlige statslige regler. Kurser indenfor AMU-systemet er alle kompetencegivende, og der udstedes derfor et kursusbevis efter kurset. Pris ca. fra 580 kr. til kr. 870,- pr. uge

Er du i arbejde kan du eksempelvis tage 5 dages eller 10 dages kurser som enten relevant efteruddannelse, så arbejdsgiveren kan få refusion, eller du kan vælge AMU-kurser via kompetencefonden som selvvalgt uddannelse.

For ansatte med erhvervsuddannelse eller ufaglært baggrund får arbejdsgiveren refunderet et beløb på 3.335 kr. person/uge, hvis der betales løn under kurset.

Kurserne kan gennemføres på både skolen eller på virksomheden, som sammenhængende kurser eller fordelt med én dag over flere uger. Kurserne kan endda arrangeres som deltidsundervisning. Undervisningen kan foregå både i arbejdstiden, om aftenen eller i weekenden.

Tilmelding til kurserne foregår direkte til skolen. Enten ved at ringe til dem eller på deres hjemmeside.

VEU-godtgørelse eller løn under kursus

Ved deltagelse i et AMU-kursus udbetales der en såkaldt VEU-godtgørelse, som svarer til 752 kr. pr. dag. VEU-godtgørelsen udbetales af A-kassen.

For beskæftigede betyder det, at hvis arbejdsgiveren betaler dig din normale løn under kurset, så modtager arbejdsgiveren en refusion på 752 kr. pr dag.

For arbejdsløse betyder det, at man får uddannelsesydelse i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. Beløbet er dog det samme.

Betingelser for løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse):

• Du må ikke være under uddannelse.

• Du skal være i arbejde, selvstændig erhvervsdrivende eller ledig på dagpenge.

• Du må ikke have en videregående uddannelse, hvor adgangskravet er en gymnasial uddannelse. Du må dog gerne deltage, hvis du ikke har været beskæftiget på den videregående uddannelses fagområde i de sidste fem år.

Arbejdsløse og AMU-kurser

Som arbejdsløs – både med og uden ret til seks ugers selvvalgt uddannelse – skal du tilmelde dig via din kommunes Jobcenter. Alle AMU-kurserne er gratis for arbejdsløse.

Gør det lettere for dig selv

Det er en god idé, hvis du har alle de relevante oplysninger klar, når du starter på tilmeldingen. Ud over dine personlige data drejer det sig om følgende oplysninger: Firmaets CVR-nummer og EAN-nummer (hvis virksomheden har elektronisk fakturering). CVR-nummeret fremgår af din lønseddel.

Vil du vide mere?

Er du i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til løntabsgodtgørelse, befordrings-tilskud eller kost og logi, så er du velkommen til at henvende dig til kontaktpersonen på den skole, hvor du ønsker at deltage i et kursus. Du kan også gå ind og finde flere oplysninger på hjemmesiden www.veug.dk.

Oprettet: 04.12.08, kl. 13.05

Redigeret: 04.08.10, kl. 14.54


Ophavsret

Udgivet <04.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.