PET undersøger ansatte i titusindevis

Af: Ulla Nygaard - Foto: Sonja Iskov

En medarbejder, som er medlem af HK it, medie & industri, blev fyret fra sin arbejdsplads. Pågældende havde fået nye faglige udfordringer i jobbet og kom tæt på fortrolig viden, men mistede sin stilling, da vedkommende ikke kunne sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste.

Det er anledningen til denne artikel, som ser nærmere på regler og omfanget af clearing af medarbejdere på danske arbejdspladser.

– En underlig situation for os som fagforening, der skulle forhandle sagen. Vi kunne ikke få viden om den konkrete begrundelse, siger faglig sekretær Kim Jung Olsen, som mener, at retssikkerheden er i en gråzone her.

–Man bør kunne få oplyst, hvad det er PET har på én, siger han.

Clearing til opgaven

Nogle virksomheder kræver en ren straffeattest i forbindelse med ansættelsen. På andre er det en selvfølge at skrive under på, at virksomheden må indhente oplysninger om sin nye medarbejder. Især it-virksomheder, der står for udvikling og drift af systemer for offentlige myndigheder, har faste politikker ved nyansættelser.

Det involverer ikke nødvendigvis Politiets Efterretningstjeneste. Men skulle medarbejderen under sin ansættelse blive sat på en opgave, der er klassificeret, har virksomheden adgang til at få medarbejderen clearet.

På den store it-virksomhed KMD siger sikkerhedschef Torsten Friis:

– Clearing af medarbejdere forekommer, når vi løser opgaver for en offentlig instans, hvor der kræves clearing. Det involverer ikke os som virksomhed. Vi sender navne på de pågældende medarbejdere og spørger: Må »Jens« udføre denne opgave, der eksempelvis kan være klassificeret »fortroligt«.

Torsten Friis siger videre, at det er den pågældende offentlige myndighed, der giver svar tilbage, og at svaret ikke indeholder oplysninger om, hvad personundersøgelsen har vist.

– Vi får alene besked på, om vedkommende er clearet til at kunne løse opgaven, siger Torsten Friis.

Så vidt sikkerhedschefen i KMD, som har det godt med ikke på nogen måde at blive involveret i clearing. I Nationalbanken, hvor der trykkes pengesedler, rynkes heller ikke på næsen over systematiske sikkerhedsprocedurer.

Underskrift naturligt

Kim Rasmussen, tillidsrepræsentant i Nationalbankens seddeltrykkeri:

– Vi indretter os, som verden arter sig udenfor. Det gælder både os i Nationalbanken og en lang række andre medarbejdere, der tager vare på statens ejendom. Det er der ikke noget odiøst i. Allerede i forbindelse med ansættelsen skriver vi under på, at Nationalbanken må indhente oplysninger om os, siger tillidsrepræsentant Kim Rasmussen.

Clearing- og sikkerhedsspørgsmål fylder ikke meget for medarbejderne i dagligdagen, men det sker, at sikkerheden skal skærpes som følge af en udvikling.

– For eksempel sker der en masse omkring pengetransporter, og derfor er det klart, at sikkerheden løbende skal opdateres. Vi er blevet kaldt sammen og orienteret om, at vi på ny skulle udfylde et skema og give oplysninger om os selv til videre ekspedition, siger tillidsrepræsentanten.

Han har aldrig oplevet problemer for nogen medarbejder.

– Jeg tror, man vil sikre sig, at medarbejderne er i stand til at tage vare på statens værdier, siger han. Følelser er der ind imellem:

– Man kan da godt blive lidt irriteret, for vi synes jo, at vi passer vores arbejde godt. Men vi er nødt til at forstå, at det, der sker ude i verden også påvirker os. Sikkerhedsforanstaltninger er til for at beskytte os alle sammen, siger Kim Rasmussen. Men hvor udbredt er klassificering og krav om clearing, og hvad går personundersøgelser af medarbejdere ud på?

Sikkerhed i fire niveauer

Den vestlige verden var hurtig til at skærpe sikkerhedspolitikken efter terrorangrebet 11. september 2001. Et af flere tiltag i Danmark er sikkerhedscirkulære nr. 204 af 7. december 2001.

Cirkulæret er det redskab, som PET arbejder med, når medarbejdere skal cleares til at håndtere klassificerede informationer.

Det handler overordnet om sikkerhedsbeskyttelse af informationer for landene i NATO, EU og WEU (Den Vesteuropæiske Union). Men det dækker også »… andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt«.

Cirkulæret udøves af en National Sikkerhedsmyndighed, i Danmark er det PET. Det vil sige, at det er PET, der foretager det fornødne med personundersøgelser m.m., når medarbejdere skal cleares til klassificerede opgaver. Dog klarer Forsvarets Efterretningstjeneste sit eget felt.

Sikkerhedsfølsomme informationer klassificeres i fire niveauer fra »yderst hemmeligt«, »hemmeligt«, »fortroligt« og til »til tjenestebrug«.

Clearing i tre niveauer

Medarbejdere, der har adgang til oplysninger, som er klassificeret »fortroligt« eller højere, skal sikkerhedsgodkendes.

Den pågældende offentlige myndighed beder PET om at foretage en personundersøgelse. Det gælder også for medarbejdere i private virksomheder, som løser klassificerede opgaver for det offentlige. En clearing træffes på grundlag af en konkret vurdering af »alle de oplysninger, der foreligger om personen«.

Der lægges vægt på, om pågældende:

• har vist ubestridt loyalitet og
• har en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med håndtering af klassificerede informationer.

Desuden:
• Oplysninger om en ægtefælle eller samlevers adfærd og karakter kan tilsvarende tillægges vægt ved afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.

PET beskriver på sin hjemmeside, at personundersøgelsen handler om eventuelle strafbare forhold, misbrug af alkohol eller narko, alvorlige økonomiske problemer samt andre oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning. (Vores fremhævning).

25.000 undersøgelser

PET henviser til sine årsrapporter, som offentliggøres på PET’s egen hjemmeside, til spørgsmålet om, hvor mange ansatte, der cleares hvert år.

Antallet af personundersøgelser er stigende fra godt 19.000 i 2005 til 25.000 i 2007. Tallene dækker også personundersøgelser af for eksempel pressefolk i forbindelse med et kongeligt bryllup som i 2004 eller internationale politiske begivenheder på dansk jord.

Hvordan udviklingen ser ud for 2008 og 2009 er endnu ikke offentligheden bekendt, idet årsrapporten 2008/2009 først udgives i løbet af efteråret 2010.

Går for vidt

HK it, medie & industri ønsker større åbenhed.

– Naturligvis skal der være regler for beskyttelse af statens ejendom og fortrolige oplysninger. Jeg tror blot, at mange HK-medlemmer ikke er klar over, hvad deres underskrift kan få af betydning.

Jeg ser ansættelseskontrakter i private virksomheder, hvor det er en forudsætning for ansættelsesforholdet, at man til enhver tid kan sikkerhedsgodkendes til det niveau, der kræves i et aktuelt job, siger Kim Jung Olsen.

Han synes, at ordlyden er meget vidtgående:

– Der bør være større åbenhed om sikkerhedsgodkendelse, både af omfanget og indholdet. Jeg ville da gerne vide, hvad PET har på mig, hvis jeg stod i den situation, at jeg var uønsket på en virksomhed, der hidtil havde været tilfreds med min indsats, siger han.