Fandt praktikpladsen i Berlin

Af Ulla Nygaard - Foto: Sonja Iskov

DDB’s danske hjemmeside viser reklamespots for McDonald’s, Danske Spil og Volkswagen. Vi kender dem fra TV og biograferne. De er aktuelle eksempler på de opgaver, virksomheden løser for store kunder på det danske marked. I 89 andre lande løser DDB opgaver for de samme kunder og for andre kunder. Således også i den nye tyske hovedstad Berlin, hvor Zille Bostinius arbejder.

Hun sidder for tiden i en afdeling for kommunikation på tryk og løser opgaver for hvidevaregiganten Bosch. DDB’s cirka 200 afdelinger verden over løser kommunikationsopgaver i form af reklamer og anden pr.

At det lige blev firmaet DDB, som Zille kunne tage en del af mediegrafiker-uddannelsen i, skyldes hendes ihærdighed.

– Jeg gik fra dør til dør ud fra en firmaadresseliste, jeg havde haft med mig hjemmefra. Men hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke er sådan, man søger praktikplads i Berlin. Der kræves skriftlige ansøgninger med cv vedlagt, så det måtte jeg i gang med, siger hun.

Et studierejse med skolen til Berlin blev årsagen til, at Zille søgte praktikplads der. Hun faldt for byens puls og følte det overkommeligt at tage skridtet.

– Det blev klart for mig, at Berlin var en oplagt mulighed. Jeg mødte en pige dernede, som kendte til en ledig plads i et bofællesskab, og på den måde fik jeg et sted at bo. Bofællesskab er en boform, jeg kender hjemmefra.

Zille Bostinius har foreløbig aftalt et halvt års praktikforløb hos DDB i Berlin. Hun startede i oktober.

En jungle

På Københavns Tekniske Skole i Julius Thomsens Gade på Frederiksberg forsøgte Zille at hente hjælp og vejledning, men erfaringen med at sende unge mediegrafikerelever til udlandet er meget sparsom. Zille måtte gøre arbejdet selv. Det sværeste var at finde frem til, hvad der krævedes. En medarbejder i studievejledningen sendte hende rundt og gav hende tip om, hvad der skulle være i orden.

– En virksomhed i udlandet skal forhåndsgodkendes, for at praktikperioden kan gælde som en del af min uddannelse. Det vil sige, at DDB skulle skrive under på at ville opfylde de mål, der står i målsætningen for uddannelsen. Målene skulle sendes til Berlin. Selve det at få en underskrift gled glat, men det var besværligt og langsommeligt for mig at finde frem til, hvad det var, som virksomheden skulle godkendes på, siger Zille Bostinius.

Hun kunne godt tænke sig, at det blev gjort lidt mere praktisk tilgængeligt for unge at tage dele af deres uddannelse i udlandet.

Nej til Amsterdam

Zille Bostinius havde ud over Berlin også søgt praktikforløb i Amsterdam. Faktisk søgte hun både i Berlin og Amsterdam på samme tid. Der blev muligheder begge steder, hun fik også kontakt til en virksomhed i Amsterdam og nåede at aftale et praktikforløb. Men det bureaukrati, der er forbundet med at få en dansk mediegrafikerelev til Holland, var for meget. Det syntes så besværligt for virksomheden, at Zille takkede nej og valgte Berlin, fordi DDB så umiddelbart skrev under på det, der blev sendt frem.

– Alle taler om, hvor godt og sundt det er for det danske arbejdsmarked, at vi kommer ud og tager viden og erfaringer med hjem, men det er som at finde vej i en jungle at få det praktiske på plads, siger hun.

Virksomheden i Amsterdam er dog stadig interesseret i at få den danske mediegrafikerelev i praktik, og det er et cadeau til Zille Bostinius for hendes ihærdighed.

Kan få økonomisk hjælp

AER – Arbejdsgivernes Elev Refusion – er en fond, der yder tilskud til elevlønninger, når elever i en faglig uddannelse er på skoleophold. AER yder også økonomisk støtte til elever, der tager dele af deres praktiske uddannelse i udlandet.

Zille fik dækket sine udgifter til flybilletten, da hun skulle til ansættelsessamtale, og hun får dækket andre af sine udgifter, der er forbundet med udlandsopholdet, blandt andet den halve husleje i Berlin.

– Den økonomiske hjælp har været helt nødvendig for mig, for jeg havde ikke en rød reje, da jeg skulle af sted. Man kan få refunderet op til 25.000 kroner om året, og det er bestemt værd at tage med, siger Zille Bostinius.

Teknisk Skole skal bekræfte overfor AER, når en elev rejser til udlandet. Praktikstedet skal ligeledes bekræfte, når eleven har været til samtale, og når der er skrevet kontrakt om en praktikaftale.

I praktikkontrakten lover Zille Bostinius, at hun ikke vil arbejde for andre, imens hun arbejder for DDB. Og hun giver tilsagn om tavshedspligt og fortrolighed omkring kunderne.

Få euro på lommen

Det praktiske er nu faldet på plads for Zille Bostinius og hendes læreforhold i Tyskland. Hun arbejder side om side med sine tyske kolleger på en af de dyreste adresser i Berlin. Elevlønnen er til gengæld ikke noget at råbe hurra for. Zille tjener 400 euro om måneden. Huslejen i bofællesskabet er på 300 euro, og heldigvis får hun refunderet de 150 euro af AER. Mad og månedskort til UBahn koster andre 150 Euro, så Zille har bare 100 euro på lommen, når de faste udgifter er betalt.

– Men sådan er det. Der er mange ting i mine vilkår, som er meget anderledes, end de ville være i Danmark. Jeg arbejder for en lille løn og i langt flere timer, men jeg lærer meget i jobbet og meget af at leve ude i en anden storby, siger hun.

Formelt er arbejdstiden kl. 9.00-18.00, altså ni timer dagligt, men det sker, at opgaverne kræver flere arbejdstimer, og begrebet
overarbejde er ukendt. Til gengæld får Zille Bostinius mulighed for at prøve kræfter med opgaver i et stort internationalt bureau.

– Jeg har det lidt blandet med mine vilkår, men jeg tror, at det er en god prøve for mig at glemme tiden og mine egne behov. Det er sikkert sundt at opleve andre landes arbejdsvilkår. Om jeg ønsker at fortsætte i udlandet efter det halve år i min kontrakt? Det tror jeg, men jeg vil sikkert gerne hjem og tjene nogle penge, før jeg rejser ud igen, siger Zille Bostinius.

Tjek reglerne for praktik i udlandet

Hvis du selv finder en praktikvirksomhed i udlandet, skal den godkendes af det faglige udvalg. Til gengælder der mulighed for at få økonomisk støtte til rejse og ophold.

Den nemme vej til en praktikplads i udlandet er, når man som ansat i en dansk virksomhed bliver udstationeret og får mulighed for at tage dele af sin praktiske uddannelse i et datterselskab eller hos en samarbejdspartner. Så gælder nemlig fortsat den indgåede praktikaftale og de danske regler for løn og ansættelse.

Den besværlige vej er, når man selv finder en virksomhed i udlandet, som vil være praktikvirksomhed. Så gælder de samme regler for løn- og arbejdsvilkår som i det pågældende land. Desuden skal virksomheden have en forhåndsgodkendelse hos det faglige udvalg for din uddannelse. Du står selv for det praktiske med at få virksomhedens forhåndsgodkendt. Det gælder alle danske faglige uddannelser, men hvert fagområde har sin egen måder at godkende virksomheder på. Spørg på handelsskolen eller den tekniske skole.

Piu-sekretariatet på handelsskolen i Silkeborg har specialiseret sig i at hjælpe unge handelsskoleelever, der vil i praktik i udlandet.

Oplysninger på nettet

Du har i dag mulighed for at rejse ud i hele verden og kan tjekke muligheder og vilkår på nettet, hvis du ønsker at tage en del af din praktiske uddannelse i udlandet. Du står selv som tovholder. Når du har fundet praktikvirksomheden, skal den som nævnt have en forhåndsgodkendelse i det faglige uddanudvalg. Vær desuden opmærksom på, at din skole skal attestere, når du søger økonomisk støtte.

www.atp.dk er adressen, hvor du finder Arbejdsgivernes Elev Refusion. AER, som yder økonomisk støtte. Hjemmesiden giver konkrete og praktiske oplysninger om vilkår for at få økonomisk støtte.

Du kan få økonomisk støtte, når du rejser ud for at deltage i en jobsamtale, men bemærk, at din skole skal involveres og dokumentere, at du er under uddannelse. Du kan få støtte til andre rejseudgifter for eksempel, når du skal hjem på skoleophold. Du kan få støtte til boligudgifter, for tiden makimalt 1.800 kroner pr. måned. I alt kan du maksimalt få 25.000 kroner i støtte på et år.

Ring evt. til AER om praktik i udlandet på telefon 48 20 48 60. Her får du hjælp.

www.iu.dk er adressen på en styrelse i Undervisningsministeriet om uddannelse i udlandet, som beskriver vilkår for alle uddannelser. Tidligere hed den ciriusonline, men har skiftet navn 1. januar 2010.

www.piu-sekretariatet.dk findes på handelsskolen i Silkeborg. Sekretariatet tager penge for sine ydelser, men en del handelsskoler har abonnement, så det er gratis for deres elever at få bistand omkring praktik i udlandet. Piu-sekretariatet »praktik-i-udlandet - sekretariatet« formidler også praktikforløb.

Fremragende mulighed

– Muligheden for at tage dele af sin praktiske uddannelse i udlandet er fremragende. De unge får gode job, når de kommer hjem, for de har vist, at de tør stå på egne ben. Desuden får de spændende udfordringer, mens de er ude, siger uddannelseskonsulent i HK Jørgen Dan Pedersen. For nogle år siden gennemførte Jørgen Dan Pedersen en undersøgelse af situationen for 663 unge kontorelever, der havde været i udlandet i praktik.

– For mange blev opholdet et springbræt til noget mere. Nogle læste videre, andre fik spændende job. Men de unge, der rejser til udlandet, tilhører i forvejen den bedste del af eleverne. De er dygtige og modne, og de tør kaste sig ud i noget nyt. Med et udlandsophold får de endnu mere med sig, siger Jørgen Dan Pedersen.

85 pct. flere mangler praktikplads

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 6.445 unge søgte praktikplads ved udgangen af oktober kvartal 2009. Det er 85 procent flere end på samme tidspunkt året før.

Alle tal er landsdækkende. Der var 3.355 elever i skolepraktik ultimo oktober 2009. Det er en stigning på 1.775 elever eller 112 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Kilde: Undervisningsministeriet.