Blindskrift-kursus på MitHK.dk bedst i test
Det anmelderroste blindskriftkursus Keyboard Pro er et af de IT-programmer, som HK-medlemmer kan anvende helt gratis på medlemsportalen Mit HK.
Det gratis blindskriftkursus (som hos HK har navnet Blindskrift Pro) er vurderet som det allerbedste i Politikens test i nov. 2010, og får bl.a. topkarakterer for sin brugervenlighed.
Det vil hjælpe dig til at forbedre din skrivehastighed og skrivepræcision væsentligt, og tager samlet cirka 16 timer at gennemføre.
Du kan tage en afsluttende eksamen med diplom, så de nye færdigheder kan bruges i forbindelse med eksempelvis jobansøgning. Kurset har en indbygget online hjælpefunktion, hvor du kan skrive til en instruktør - der er særlige videoklip, hvor du får gode råd - og der er et særligt afsnit om tastatur-ergonomi.
Det er gratis - det er nemt - og du bestemmer selv hvor hurtigt du vil gennemføre kurset. Log ind på www.mithk.dk
Oprettet: 22.12.10, kl. 13.15
Redigeret: 22.12.10, kl. 16.48 af Mia Mørch
Ophavsret
Udgivet <22.12.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.


