6 ugers selvvalgt uddannelse uden forringelser
|
Forringelser af 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige blev taget af bordet kort før jul. Det betyder, at HK'ere med videregående uddannelse fortsat kan benytte sig af denne mulighed. - Jeg er mere end glad for, at regeringen anerkender behovet for fagspecifikke kurser under selvvalgt uddannelse, siger formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark. |
|
En forringelse af 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige er taget af bordet i sidste øjeblik. Det skyldes ikke mindst fagbevægelsens indsigelser mod en ændring af bekendtgørelsen. Ifølge forslaget skulle ledige med videregående uddannelse ikke længere kunne vælge fagspecifikke kurser som selvvalgt uddannelse.
- Jeg er mere end glad for, at regeringen anerkender behovet for fagspecifikke kurser som selvvalgt uddannelse. Faguddannede har også behov at kunne efteruddanne sig, når de bliver ledige, siger formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark.
I et fælles høringssvar fra LO, FTF og AC i december fremgår det, at den planlagte ændring alene bunder i, at man historisk kæder fagspecifikke kurser sammen med Statens Voksen Uddannelsesstøtte, SVU. Fra 1. januar 2012 gives der ikke længere SVU til fagspecifikke kurser,.
"Bekendtgørelsen om selvvalgt uddannelse vil uden problemer kunne åbne mulighed for, at fagspecifikke kurser kan opfattes som selvvalgt uddannelse," skriver LO i høringssvaret.
Der er lyttet og forringelsen er taget af bordet.
- Mens vi venter på, at hjulene atter kommer i gang, er det af vital betydning for Danmarks økonomi, at ledige kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer, siger Christian Grønnemark i en kommentar til den nye bekendtgørelse.
HK Hovedstadens formand er glad for, at ledige HK'ere med videregående uddannelse fortsat kan uddannels sig.
- En af HK's mærkesager er slået igennem her, siger han.
Oprettet: 27.12.11, kl. 19.25
Redigeret: 27.12.11, kl. 20.01 af Ulla Nygaard
Læs også LO's artikel om de planlagte forringelser.
Medlemmer med kort videregående uddannelse skulle fra årsskiftet 2012 ikke have mulighed for at tage fagspecifikke kurser under selvvalgt uddannelse.
Initiativet fra den tidligere regering bliver nu taget af bordet.
Ophavsret
Udgivet <27.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.


