Du er her: hk.dk > HK it, medie & industri Hovedstaden > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2011 > En aktiv og organiserende fagforening


Fagbladet it, medie & industri

 

Læs afdelingsbladet maj 2012

Læs de enkelte artikler fra bladet


HK it, medie & industri Hovedstaden

- en afdeling under sektoren HK/PRIVAT

Vi består af branchesektionerne:
It, Medie & Kommunikation og Produktion

Artillerivej 30
Postboks 333
0900 København C

Faglig afdeling: 3330 2945
E-mail

Medlemsservice (kontingent):
3330 2931
Mail til medlemsservice

Fax: 3330 2850

HK Hovedstadens omstilling:
7011 4545

HK's A-kasse: 7010 6789

Åbningstider for personlig henvendelse:
Mandag: 9-15
Tirsdag: 9-17
Onsdag: 9-15
Torsdag: 9-15
Fredag: 9-13

Samt efter aftale.

Mød os også på kontoret i:

Rønne
Paradisvej 3
3700 Rønne


En aktiv og organiserende fagforening

På afdelingens ekstraordinære generalforsamling den 1. december 2011 skal der vælges en ny formand. Til posten som ny formand er der indtil videre en kandidat.

Kandidaten er Ulla Jeppesen, der i dag er tillidsrepræsentant og sidder i afdelingens og HK/Privats bestyrelse og er næstformand i Branchesektion It, Medie & Kommunikation.

Du kan læse hendes præsentation her.

Jeg vil videreføre afdelingens faglige linje med særligt fokus på organisering og medlemsinddragelse. Den direkte kontakt med medlemmerne er af afgørende betydning, og tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er vores bindeled til medlemmerne. Derfor skal vi fortsætte det systematiske arbejde med at oprette flere overenskomster og for at få valgt flere TR og AMR. På virksomheder uden TR og AMR skal vi forsøge at finde kontaktpersoner.

Den faglige identitet betyder meget for det enkelte medlem. Jeg vil medvirke til og bakke op om medlemsaktiviteter og initiativer, der understøtter medlemmernes faglighed gennem f.eks. brancheklubarbejde og oprettelse af netværk, men jeg ser det samtidig som en vigtig udfordring at få alle medlemmer til at føle sig som en del af den samlede afdeling.

Det gøres blandt andet ved at sørge for en effektiv kommunikation – både via afdelingsbladet, afdelingens hjemmeside og udsendelse af nyhedsmail til medlemmerne.

De unge vil gerne være medlemmer, hvis bare de bliver spurgt, og vi i øvrigt forstår at forklare dem, hvad fagforeningen kan tilbyde dem. Det opsøgende arbejde på uddannelsesinstitutionerne skal derfor have høj prioritet. Vi skal lytte til de unges behov og ønsker. Det er dem, der skal føre fagforeningen videre.

Lønstatistikken er et godt redskab i lønforhandlingerne. Vi skal fortsat indsamle lønoplysninger og udsende vores egen lønstatistik.

Bestyrelsen vedtager hvert år en handlingsplan for det næste års faglige arbejde på baggrund af input fra afdelingens medarbejdere. Handlingsplanen skal ikke blot være et stykke papir, der lægges ned i en skuffe, men skal være rettesnoren i det daglige, faglige arbejde.

HK it, medie & industri består af medlemmer med mange forskellige uddannelser og mange forskellige typer job. Det betyder, at vi kan have forskellig tilgang til, hvordan opgaverne skal løses, men det skal vi kun betragte som en styrke.

Gennem åbne og fordomsfri diskussioner og ved at drage nytte af hinandens viden og erfaringer, skal vi sammen fastlægge de mål og de arbejdsmetoder, der gør fagforeningen stærkest mulig.

Som formand vil jeg gøre mit til, at alle føler sig hørt, og at vi får et godt samarbejde overalt i fagforeningen. Det gælder i forhold til afdelingsbestyrelsen, i forhold til afdelingens medarbejdere og i forhold til arbejdspladser, klubber og enkeltmedlemmer.

HK it, medie & industri Hovedstaden skal fortsat kunne kalde sig “Verdens bedste HK-afdeling”.

Tilmeld dig den ekstraordinære generalforsamling her

Oprettet: 18.11.11, kl. 12.33

Redigeret: 18.11.11, kl. 13.20 af Mia Mørch

CV

Udlært typotekniker i 1982

Arbejder som grafiker på Eks-Skolens Trykkeri

Nuværende tillidshverv

Tillidsrepræsentant på Eks-Skolens Trykkeri

Bestyrelsesmedlem i HK it, medie & industri

Sektorbestyrelsesmedlem i HK/Privat

Næstformand i Branchesektion It, Medie & Kommunikation

Tidligere tillidshverv

Lærlingeforeningsformand i Dansk Typograf-Forbund

Tillidsrepræsentant og fællesklubformand på Dansk Andels Trykkeri

Tillidsrepræsentant på Larsen Sats & Repro

Tillidsrepræsentant på Hafnia Grafisk

Kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Typograf-Forbund og Grafisk Forbund

Forbundsstyrelsesmedlem i Dansk Typograf-Forbund og HB-medlem i Grafisk Forbund

Bestyrelsesmedlem i HK afdeling 5 og HK medie & kommunikation

Sektorbestyrelsesmedlem i HK Industri

Andet

Ved overenskomstforhandlingerne i 2004, 2007 og 2010 har jeg været en del af det snævre forhandlingsudvalg på det grafiske område.

Har stor interesse for uddannelsesarbejdet. Medlem af det Lokale Uddannelsesudvalg på Københavns Tekniske Skole og censor ved de mediegrafiske svendeprøver.


Ophavsret

Udgivet <18.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.