Stem!
|
|
|
|
Hvilke partier nikker ja til, at langtidssyge lades i stikken, og at lediges CV ikke ses af arbejdsgiverne? Hvad mener partierne om kønskvoter, betaling for efteruddannelse, uddannelsesgaranti for unge og efterløn? Find svarene, før du stemmer og se, hvad HK synes, en regering skal gøre efter valget. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere, men arbejder for at forbedre dine vilkår som lønmodtager. |
Der er som bekendt valg til Folketinget i morgen torsdag den 15. september. Her fra HK it, medie & industri skal der lyde en kraftig opfordring til alle vore medlemmer om at gøre brug af stemmeretten – en ret, som mange steder i verden kun er en fjern drøm.
Mange af valgets emner har HK ingen holdning til. Vi har som organisation ingen holdning til, hvor mange toldere, der skal stå ved grænsen, om Danmark skal deltage i krigen i Libyen eller om tinglysningsafgiften skal suspenderes.
HK støtter derfor ikke nogen kandidater eller partier. Og vi opfordrer heller ikke medlemmerne til at stemme på det ene eller andet parti. Vi er partipolitiske uafhængige.
Til gengæld har vi stærke holdninger til de spørgsmål, som vedrører medlemmernes arbejdsliv:
Vi har protesteret mod halveringen af dagpengeperioden og afskaffelsen af efterlønnen, vi har vendt os mod besparelserne og de hævede gebyrer i efteruddannelsessystemet, vi har modarbejdet forringelserne på arbejdsmiljøfronten, og vi har opfordret til en stærkere indsats for at skaffe praktikpladser til de unge. På den måde er vi politiske.
Vi opfordrer selvfølgelig alle vore medlemmer til at inddrage disse spørgsmål i deres overvejelser om, hvem de stemmer på i morgen.
Godt valg!
Simon Tøgern, formand.
Oprettet: 14.09.11, kl. 13.30
Redigeret: 14.09.11, kl. 18.33 af Mia Mørch
Ophavsret
Udgivet <14.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.



