Nyt fra afdelingssektorbestyrelsen - november 2011
Afdelingssektorbestyrelsen holdt møde den 10. november 2011
Sektorbestyrelsens dagsorden
Under behandling af sektorbestyrelsesdagsordenen var der en kort evaluering af overenskomst 2011. Hovedkonklusionen var, at processen havde været god, men resultaterne ikke havde stået mål med processen. Herudover var der en gennemgang af de indkomne forslag til sektorkongressen som afholdes d. 29. - 31. januar 2012.
Vil du vide mere, kontakt afdelingssektorformand Winnie Axelsen på telefon 21 20 70 40
Overenskomst 2011
Afdelingssektorbestyrelsen havde en drøftelse af, hvor mange der var blevet forhandlet fra grundløn 30½ til grundløn 32. En rundspørge blandt afdelingssektorbestyrelsens medlemmer viste, at rigtig mange var forhandlet på plads.
Herudover tog afdelingssektorbestyrelsen til efterretning, at sektoren havde iværksat en rundspørge om, hvordan det går med de lokale lønforhandlinger.
Vil du vide mere, kontakt faglig konsulent John Bøgelund Sørensen på telefon 61 22 25 08
Afdelingssektorgeneralforsamlingen den 7. marts 2012
Emnerne til den skriftlige beretning til afdelingssektorgeneralforsamlingen den 7. marts 2012 blev godkendt.
Vil du vide mere, kontakt kontorchef Hans-Henrik Christensen på telefon 61 22 25 06
Uddannelsesdagen den 17. november 2011
Arbejdsfordeling, roller og forventninger blev gennemgået.
Vil du vide mere, kan det oplyses at der kommer et særnummer af HK Kommunal Hovedstadens indstik i Kommunalbladet den 13. januar 2012.
Udbetaling Danmark
Der var en meget grundig bestyrelsesdebat om overgang af arbejdsopgaver og medarbejdere til Udbetaling Danmark. Specielt tjenestemændenes forhold blev drøftet. Der er udsendt indbydelse til 3 medlemsmøder i januar om overgangens betydning for det berørte personale.
Vil du vide mere, kontakt faglig konsulent Kate Skou Rasmussen på telefon 24 43 94 49
TR-konferencen den 30. - 31. maj 2011
Afdelingssektorbestyrelsen behandlede de forslag som arbejdsgruppen fra TR-konferencen havde lagt til bestyrelsens behandling.
Der arbejdes lige nu med et nyhedsbrev til tillidsrepræsentanterne om både afdelingssektorbestyrelsens behandling af forslagene, men også de forslag, der er til idékataloget for klubberne, samt de ting der udlægges til afdelingens arbejdsgruppe, som arbejder med unge medlemmer.
Desuden var der en præsentation af et projekt fra LO, om de redskaber de har udarbejdet til de lokale tillidsrepræsentanter, om de enkelte kommuners og regionens budgetudspil/budgetforlig.
Der var også hjælp til konkrete modeller for f.eks. efteruddannelsestilbud, jobrotationstilbud mv. for at afbøde konsekvenserne af massive fyringsrunder som nulvækstkravet har medført i 2011 og 2012.
- Det talte man også om
- ALKA forsikrings tilbud
- medlemsudviklingen
Oprettet: 06.12.11, kl. 09.51
Redigeret: 06.12.11, kl. 09.57 af Kim Jensen
Ophavsret
Udgivet <06.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.