Foredrag om Retsodontologi

Hvad bisserne kan fortælle

Katastrofer, ulykker og forbrydelser er de uhyggelige ingredienser i en aften, hvor godt 100 tandklinikassistenter er samlet i HK Hovedstaden. Trækplastret er retsodontolog Peter Remvig, der fortæller om, hvordan tandlæger identificerer ofre ved hjælp af tænder eller tandaftryk.

Af Dorte Schmidt

Fotos: Tomas Bertelsen

- Der kommer lig på bordet, lyder advarslen fra Peter Remvig, før han starter sin PowerPoint-præsentation.

Og så blænder han ellers op for en spændende fortælling om sit arbejde som retsodontolog gennem mere end 20 år ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Han fortæller om spor efter røverier og indbrud. For eksempel om en indbrudstyv i et supermarked, der blev afsløret, fordi han havde bidt af et stykke chokolade og derefter smidt det fra sig.

Han fortæller om vold og mord, hvor gerningsmænd bliver afsløret af en tabt tand eller af de bidemærker, de har sat i deres ofre.

Og han fortæller om ulykker og naturkatastrofer, hvor ofrene skal findes og identificeres blandt andet ved hjælp af deres tandsæt, så de pårørende kan få vished.

Afslører alder

Men forbrydelser, ulykker og katastrofer er langt fra det eneste, som en retsodontolog kan hjælpe politi og andre myndigheder med.

Tænderne kan for eksempel også fortælle en del om vores alder.

- Især når det gælder børn, kan mælketændernes og de blivende tænders placering, fortælle os ret præcist, hvor gammelt barnet er, forklarer Peter Remvig.

Også ældre børns tænder afslører deres alder. Som det for eksempel var tilfældet med en adopteret dreng på 12 år, der jagtede rundt efter de 14-årige piger i skolen. Det viste sig, at han faktisk var to år ældre, end hans forældre havde fået at vide.

Også unge flygtninge, der kommer til landet uden deres forældre, får ofte bedømt deres alder af en retsodontolog.

- Er de under 18 år kan de som bekendt ikke få opholdstilladelse. Og det kan visdomstænderne som regel afsløre, om de er, forklarer han og oplyser, at tænder også kan fortælle en del om etnicitet.

- For eksempel er der forskel på udseendet af bestemte kindtænder alt efter om der er tale om en afrikaner eller en skandinav, lyder forklaringen.

14.000 savnede

Det meste af en retsodontologs tid går med at identificere afdøde personer. De fleste findes i deres hjem, men der dukker også lig op andre steder fra – for eksempel som strandvaskere eller i fiskernes garn.

Når det sker, gælder det om at finde ud af, om den fundne måske matcher med en af de omkring 14.000 savnede personer, der er registreret i en database, som både retsmedicinere og myndigheder kan trække på.

- Det er meget svært for de pårørende, når folk forsvinder, og ingen kan fortælle om de er døde eller rejst væk. Det gælder ikke mindst ægtefæller, fordi en forsvunden ikke kan få en dødsformodningsdom, før der er gået 10 år, forklarer retsodontologen.

Alle oplysninger om en forsvunden person registreres i en særlig rapport. Herunder naturligvis også informationer om den forsvundnes tænder.

Så når retsmedicinerne får en afdød ind, kan de søge i databasen efter personer, der matcher ligets kendetegn og på den måde måske få opklaret, hvem den døde er.

- Tænder er som bekendt et meget holdbart materiale og derfor nogle gange det eneste, man har at gå efter, oplyser Peter Remvig og nævner et par eksempler:

En kvinde blev kørt gennem en grenhakker og det eneste, man fandt, som kunne identificere hende, var et stykke af en tand. Et stykke af en af passagerernes kæbe var også det eneste man fandt efter en flyulykke, hvor flere omkom.

Tsunamiens ofre

En af de store opgaver, Peter Remvig har været med til at løfte, var identifikationen af ofrene for tsunamien i Thailand i 2004. I løbet af nogle uger lykkedes det en hærskare af retsmedicinere fra hele verden at sætte navn på 3.800 af de i alt 5.000 ofre.

45 af dem var danskere, og over halvdelen blev identificeret ved hjælp af tænderne.

Vigtige journaler

De mange eksempler understreger vigtigheden af, at både tandlæger og klinikassistenter er omhyggelige med patienternes journaler. Og der sker ind imellem fejl rundt omkring i klinikkerne.

Det var for eksempel tilfældet med en kvinde, der blev fundet indebrændt i sin lejlighed, men tandlægens oplysninger passede ikke med ofret. Det viste sig, at der boede to kvinder med samme navn i samme gade, og de to journaler var blevet forvekslet.

I et andet tilfælde undrede retsodontologen sig over, at en afdød mand havde en ekstra krone i munden, som ikke var registreret. Da man gik tandlægen nærmere på klingen, indrømmede han, at den var lavet sort.

- I kan med andre ord næsten ikke være omhyggelige nok med oplysningerne om patienternes tænder. Man ved aldrig, hvornår en journal skal bruges i en af de ulykkelige sager, som måske kan opklares lige netop ved hjælp af de rigtige oplysninger om tænderne, understreger Peter Remvig.