Du er her: hk.dk > HK Service Hovedstaden > Faglige sager


Medlemsblad & Kursuskatalog

Læs kursuskataloget her


Læs medlemsbladet her


HK Service Hovedstaden

Artillerivej 30
Postboks 333
0900 København C

Tel. 3330 2955
Fax. 3330 2851

Send en mail til afdelingen

Personlige henvendelser uden forudgående aftale:

Mandag - torsdag 9 - 15
Tirsdag 9 - 17
Fredag 9 - 13

Mød os også på kontoret:

Rønne
Paradisvej 3
3700 Rønne
Tlf. 5695 0608


Faglige sager

Direktører, forretningsførere og andre topchefer er også medlemmer af HK. Som alle andre risikerer de at få problemer i deres job. Og som alle andre får de hjælp fra HK, når det sker. Sådan er det for eksempel gået for Knud Erik Knudsen, der blev uretmæssigt fyret som forretningsfører.

 

Når Boligforeningen AAB vil af med en tillidsrepræsentant, skyr ledelsen tilsyneladende ingen midler. Som for eksempel at snuse rundt i HK-klubbens private regnskaber og komme med løgnagtige beskyldninger.

 

- Det var billigere end HK. Derfor meldte jeg mig ind i Kristelig Fagbevægelse. I dag har jeg lært, at der er en grund til at Krifa er billigere. Man får ikke en ordentlig hjælp, når man har brug for det, siger Anja Svendsen.

 

Er det i orden at skulle stå tre timer om dagen ved en kopimaskine i et kælderlokale uden vinduer? Nej, mener servicemedarbejder Mikael Bo Pedersen, der derfor så mindeligt beder sin arbejdsgiver, Bibliotekarforbundet, om at lade være med at flytte kopimaskinen. Svaret er en fyreseddel.

 

Afdelingens indsats med at skaffe medlemmernes tilgodehavender hjem efter handlingsselskabet Menzies konkurs sidste år er slut. Resultat: 8,6 millioner kroner til i alt 76 HK’ere.

 

Da Vicki Heick kommer i virksomhedspraktik, håber hun det vil føre til et fast job. Men i stedet havner hun i en situation, hvor hun kan vælge mellem en kontanthjælp, hun ikke kan leve af eller et underbetalt job, hvor hun bliver udnyttet.

 

Det er bestemt ikke altid lykken at få en elevplads. Cecilie Bonde Rasmussen og Helle Voss måtte finde sig i at blive talt ned til og blive råbt af i en grad, så de blev utrygge og bange.

 

Ifølge den første dom på området, skal du kunne stole på de beregninger om barselsorlov, som din arbejdsgiver aftaler med dig. Og har arbejdsgiveren regnet forkert, så dagpengene stopper før tiden, er det arbejdsgiveren, der skal betale i stedet.

 

Det er ikke bare ulovligt, men også en dyr affære at fyre en medarbejder alene på grund af alder. Det viser den første dom på området, som er vundet af HK.

 

Efter at have oplevet måneders chikane fra sin chef hos 3x34 Transport bryder 26-årige Ninna Hesselberg sammen den 25. april. Fire måneder senere bliver hun fyret på grund af sygdom. Uden nogen form for godtgørelse eller undskyldning fra firmaets side.

 

Efter flere år med en gennemsnitlig arbejdstid på over 52 timer om ugen hos 3x34 Transport, besluttede Gitte Carlsson, at hun i fremtiden også ville have tid til sig selv. Det fik firmaet til i stedet at fyre hende.

 

En gennemsnitlig arbejdstid på over 57 timer om ugen sendte for 2 år siden Jens Dahmani ned til tælling med en langtidssygemelding. Nu har HK skaffet ham oprejsning i form af en klækkelig godtgørelse.

 

Kærligheden har trange kår i Danmark. I hvert fald hvis man forelsker sig i en fra et andet land. For Mina Mikhail fra Egypten og danske Susanne Krebs blev kærligheden reddet af HK Service, som hjalp egypteren med at få en ny opholdstilladelse.

 

28-årige Susan er jublende lykkelig for sine nyfødte tvillinger. Men samtidig er hun bitter og vred over, at hendes arbejdsgiver nægter at benytte sig af fordelene i den nye lov om barselsudligning. Det betyder nemlig, at hun må klare sig med dagpenge i hele sin barselsperiode.

 

Nels Conrad Sigaard blev presset ud af arbejdsmarkedet af sine chefer og er meget mod sin egen vilje gået på efterløn. Og det var bestemt ikke den afslutning på arbejdslivet, han havde forestillet sig.

 

Det er de færreste, der er klar over, at det kan gå noget så grueligt galt, hvis man uforvarende får en elevplads, som ikke lever op til reglerne. Men sådan er det gået for en af afdelingens medlemmer, der lige nu er på jagt efter sin tredje elevplads.

Oprettet: 10.06.08, kl. 11.25

Redigeret: 10.06.08, kl. 11.25


Ophavsret

Udgivet <10.06.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.