Jeg føler mig kasseret

Af Dorte Schmidt

Den uretfærdige behandling piner stadig Nels Conrad Sigaard. Han blev presset ud af arbejdsmarkedet af sine chefer og er meget mod sin egen vilje gået på efterløn. – Det var bestemt ikke den afslutning på arbejdslivet, jeg havde forestillet mig, siger han.

Nels Conrad Sigaard var lykkelig, da han som 55-årig blev ansat i et større speditionsfirma for snart 8 år siden.

På det tidspunkt var han opsagt og fritstillet efter nedskæringer på sin tidligere arbejdsplads. Og opsigelsesperioden på seks måneder med løn var ved at udløbe. Så det nye job kom som sendt fra himlen kort tid før han ellers skulle på dagpenge. Hans ny arbejdsplads havde i forvejen lært ham at kende som vikar, før han fik tilbudt den faste stilling, som han tog imod med kyshånd.

- For som bekendt er det ikke nemt at finde job i min alder, og jeg har altid elsket at gå på arbejde. Så jeg var glad og regnede helt sikkert med at blive i jobbet indtil pensionsalderen, fortæller han.

På efterløn
Men sådan skulle det ikke gå.
Efter flere års pres blev Nels Conrad i første omgang tvunget til at gå på deltid med supplerende efterløn. En aftale han udelukkende gik med til af frygt for ellers at blive fyret.

Men det var ikke nok. Året efter blev han alligevel fyret på gråt papir.

På det tidspunkt var han kørt så langt ned rent psykisk, at han ikke turde udsætte sig selv for flere nederlag. Han gav op og gik på efterløn.

- Det var nogle hæslige år. Jeg er stadig vred og bitter over den behandling, jeg har fået. For det var bestemt ikke sådan jeg havde forestillet mig at forlade arbejdsmarkedet, siger han.

I dag har han med hjælp fra HK fået erstatning for uretmæssig fyring.

- Det er selvfølgelig et plaster på såret. Men det ændrer ikke på den uretfærdige behandling, jeg har fået, siger han.

Tvunget på deltid
Allerede kort tid efter sin ansættelse blev Nels Conrad spurgt, om han ikke kunne tænke sig at gå på deltid. Et forslag som han sagde klart nej tak til. Men i 2003 blev presset mere og mere vedholdende. Firmaet skulle spare en mand og fyrede i første omgang Nels Conrads kollega, som havde været ansat i firmaet i 27 år. Men formentlig fordi kollegaen hverken var i fagforening eller a-kasse, blev fyringen trukket tilbage, så kollegaen kunne nå at melde sig ind og i løbet af det næste år optjene ret til at få dagpenge.

- Alt det vidste jeg ikke noget om før bagefter. Jeg vidste kun, at mine nærmeste chefer blev ved med at foreslå mig, at gå på deltid. Det var nærmest som en hetz til sidst, fortæller Nels Conrad.

Til sidst var han så bange for at blive fyret, at han ikke turde andet end at gå med til en aftale om kun at arbejde på deltid og få efterløn for resten.

Til gengæld krævede han at få kompensation for de 45.000 kroner, han ville miste, fordi han gik på efterløn på halv tid som 60-årige i stedet for at vente, til han fyldte 62 år.

Sluger ydmygelsen
Resultatet af aftalen er at Nels Con­rad og hans kollega fra 1. juli 2005 er på arbejde hver anden uge og på den måde deler en fuldtidsstilling.

Men inden da var der gået mange søvnløse nætter og dage med spekulationer. For samtidig gik han kone, Lise-Lotte Sigaard, på efterløn. Så kunne de nu klare sig økonomisk, når nu han ville tjene betydeligt mindre end før?

Da Nels Conrad så oven i købet opdager, at kollegaen får 1.500 kroner mere om måneden i løn end ham, føler han sig igen uretfærdigt behandlet.

- Vi udførte præcis det samme arbejde, så det var ikke rimeligt, siger han, der naturligvis forlanger en lønforhøjelse.

Ledelsen siger nej, og Nels Conrad beslutter sig for at sluge også den ydmygelse. Trods alt er han nemlig stadig glad for sit arbejde og mærker dagligt, at kollegerne sætter pris på hans indsats.

Og det samme gjorde ledelsen. Han fik flere gange at vide af sine chefer, at de var fuldt ud tilfredse med han indsats.

- Vi klarer os fint nu. Men naturligvis var vi også bekymrede for, om vi kunne klare os økonomisk, når ingen af os havde arbejde længere. For det var jo slet ikke planlagt, at det skulle gå sådan, siger Nels Conrad og Lise-Lotte.

Fik en fyreseddel
Alligevel bliver han pludselig fyret den 31. marts 2005. Firmaets begrundelse er omstruktureringer. Han har fire måneders opsigelse og fortsætter med at passe sit arbejde til det sidste.

- Jeg har altid passet mit arbejde 110 procent. Derfor piner det mig også stadig den dag i dag, at jeg skulle skubbes til side på den ubehagelige måde, siger han.

Han kontakter med det samme HK Service, som ikke er i tvivl om, at der er tale om en uretmæssig fyring og derfor kræver erstatning. Især ikke da firmaet kort tid efter ansætter en ny medarbejder til at passe det arbejde, Nels Conrad har taget sig af.

Sagen ender i april 2007 med et forlig og Nels Conrad får en erstatning på 60.000 kroner.

- Selv om det nu er adskillige måneder siden, sidder følelsen af at være kasseret stadig og gnaver i mig. Jeg føler mig i den grad uretfærdigt behandlet, siger han, der fratrådte sin stilling den 29. juli 2005.

På det tidspunkt var han så forpint af hele forløbet, at han ikke kunne klare den belastning, det er, at være jobsøgende som 60-årig. Så selv om han gerne ville arbejde og stadig havde mange gode arbejdsår i sig, valgte han at gå på efterløn.