Skår i glæden

Af Dorte Schmidt

- Det har været en af de nætter, hvor vi ikke har fået sovet ret meget. Så vi er lidt bagud, siger Susan, da hun byder velkommen.

Både hun og hendes mor går rundt i nattøj, mens de er i fuld gang med at pakke de to små guldklumper ind til deres formiddagslur på terrassen.

- Min mor hjælper mig heldigvis så meget, som hun kan. Det er der hårdt brug for med to spædbørn i huset, forklarer hun, mens hun roder efter en ble til at tørre gylp af med.

Det lykkes at få begge børn gjort klar til at sove. Babyalarmen er sat til. Susans mor er på vej i bad. Og Susan servere en kop kaffe, mens hun fortæller sin historie.

- Jeg er rasende over den behandling min arbejdsgiver har givet mig. Og det er min mand også. Vi er enige om, at jeg ikke skal tilbage til det job, når min barsel slutter, siger hun.

Trængt økonomi
Susan og hendes mand har fået hjælp til at få børn, så det er en stor glæde, at det nu også er lykkes. Men der er skår i glæden. For Susans arbejdsgiver har nægtet at indgå en aftale om at betale hendes løn under barsel. På trods af, at der siden oktober sidste år har været en barselsudligningsordning, så arbejdsgivere kan give deres ansatte løn under barsel, uden det kræver de helt store udgifter.

- Jeg fatter simpelthen ikke, at min arbejdsgiver bare blankt afviser at indgå en aftale med mig. Når det nu ikke koster firmaet ret meget og samtidig gør en kæmpe ­forskel for min økonomi, siger hun.

Det er et par år siden hun blev ansat på sin arbejdsplads, som er et mindre firma inden for servicebranchen.

- Allerede da jeg blev ansat, fortalte jeg, at jeg prøvede på at blive gravid. Og det accepterede min arbejdsgiver fuldt ud, fortæller Susan.

Besværlig graviditet
På det tidspunkt eksisterede barselsudligningsloven ikke. Men det gjorde den til gengæld, da det mere end et år efter endelig lykkedes for Susan at blive gravid. Oven i købet viste det sig hurtigt, at der ikke bare var et, men to børn på vej. Men i første omgang var hverken Susan eller hendes arbejdsgiver opmærksomme på de nye muligheder for at få løn under barsel.

Samtidig viste graviditeten sig naturligt nok efterhånden at blive ekstra besværlig for Susan.

- Det er jo helt normalt, når man venter tvillinger, siger hun.

For at sikre de to små fostre de bedst mulige vilkår, blev hun efter anbefaling fra læge og jordemoder sygemeldt nogle måneder før hun egentlig skulle på barsel.

Hjælp fra HK
Stort set samtidig kontaktede hun HK Service for at få hjælp til at gennemskue de ret indviklede regler om barselsorlov.

- Og det var først da, jeg for alvor blev opmærksom på de langt bedre økonomiske muligheder, som den nye lov om barselsudligning giver, fortæller hun.

Så hun kontaktede sin chef for at få en aftale om at få delvis løn i de 24 uger af hendes barsel, hvor arbejdsgiveren kan få refusion. Men det forslag ville chefen overhovedet ikke høre tale om.

- Vi har en klar aftale om at følge Funktionærlovens bestemmelser. Det bliver der ikke ændret på, lød chefens meget kategoriske tilbagemelding. Samtidig mente chefen, at en aftale ville koste firmaet i omegnen af 80.000 kroner i ekstraudgifter.

Langt ude i skoven
Den beregning blev pure afvist som langt ude i skoven af Susans fagforening, HK Service, som samtidig tilbød at snakke med hendes arbejdsgiver for at forklare mere om, hvad reglerne helt konkret indebærer.

Men også det forslag afviste Susans chef kategorisk.

- Tænk at have en chef, som ikke engang gider prøve på at sætte sig ind i de nye regler. Det er da helt urimeligt, siger Susan og understreger, at hun ikke engang havde foreslået at få fuld løn i de 24 uger.

- Hvis bare jeg kunne få lidt mere end kun dagpengene, ville jeg være glad, siger hun.

Ifølge HK Services beregninger, har firmaets negative holdning kostet Susan og hendes familie mindst 50.000 kroner. Penge, der ellers er så rigeligt med brug for i en nyetableret familie med to små børn.

For arbejdspladsen havde det ikke koste mere end godt 10.000 kroner alt i alt at sikre Susan og hendes familie en ordentlig økonomi i barselsperioden.

Har altid været loyal
- Afslaget betyder selvfølgelig, at jeg føler mig meget lidt værdsat af min arbejdsgiver. Og jeg har ellers altid været parat til at yde en ekstra indsats for firmaet. Jeg har løbet rigtig stærkt ind imellem og har påtaget mig ekstra opgaver. Vel at mærke uden at få ekstra penge for min indsats, siger hun.

Samtidig kræver jobbet, at man selv stiller en bil til rådighed og andre almindelige aftaler om for eksempel en pensionsordning er der heller ikke noget af i firmaet.

- Så der vil jeg bare ikke være mere. Hvorfor skulle jeg dog det? Der er mangel på arbejdskraft og jeg er sikker på, at jeg godt kan finde et nyt job et sted, med ordentlige løn- og arbejdsforhold i stedet, siger hun.

Ingen forståelse
Blandt familie eller venner er der heller ikke nogen for­ståelse for arbejdspladsens holdning.

- Alle synes, det er helt urimeligt. Og ingen forstår, hvordan man kan være så ligeglad med en medarbejder, der ellers altid har ydet sit for at få tingene til at fungere, siger hun.

Samtidig ved hun fra en af sine veninder, at andre arbejdsgivere gerne hjælper deres medarbejdere under barsel.

- Min veninde arbejder også i et firma, der ikke har overenskomst og derfor heller ikke er forpligtet til at betale løn under barsel. Men det gør firmaet da alligevel. Og vel at mærke uden nogen som helst form for brokkeri, fortæller hun.

Susan hedder i virkeligheden noget andet. Hun har valgt at være anonym for ikke at få flere problemer med sin chef og for at stå bedre, når hun skal søge nyt job.