Du er her: hk.dk > STAT Hovedstaden > Arbejdsmiljø > Psykisk arbejdsmiljø > Mobbepolitik



Mobbepolitik

Forslag til personalepolitik om mobning

Mobning må ikke forekomme på vores arbejdsplads

Ved mobning forstår vi: "en situation hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende, krænkende eller nedværdigende. Godsindede drillerier mellem venner eller enkeltstående konflikter mellem ligeværdige parter er ikke mobning."

Mobning er en uacceptabel handling, der ikke alene går ud over offeret, men også har negativ indvirkning på dennes kolleger, på produktiviteten, kommunikationen og vidensdelingen men ikke mindst arbejdspladsens fortsatte udvikling.

Vision

  • Vores arbejdsplads skal været et sted, hvor det er godt at være
  • Alle har ret til at blive behandlet med respekt
  • Alle skal omgås hinanden på en værdig måde
  • Vores arbejdsplads skal være rummelig for alle – det vil sige, at der skal være plads til hinandens forskelligheder
  • Vi vil tage alle henvendelser om mobning alvorligt, undersøge dem seriøst og følge op ved at tage de nødvendige forhåndsregler.

Håndtering af mobning

  • Vores arbejdsplads skal i ord og handling vise, at mobning og anden negativ behandling af ledere og medarbejdere er uacceptabelt
  • Alle medarbejdere har ret og pligt til at gribe ind, hvis mobning finder sted, eller i tilfælde hvor konflikter går over grænsen for acceptabel adfærd
  • Alle har et medansvar for at sikre, at konflikter ikke eskalerer.
  • Ved tilfælde af mobning kontaktes enten tillids- eller sikkerhedsrepræsentant eller leder, eller anden person i organisationen, som er udpeget til at varetage disse problemstillinger
  • Vi vil støtte de, der bliver ramt af mobning.
  • Forekomst af mobning skal tages op og behandles i SU (SIO) eller i andet relevant forum i organisationen
  • Der skal forefindes faste procedurer for den praktiske håndtering af sager, herunder ansvar, kompetence og sanktioner. Et hvert tilfælde af mobning skal altid forsøges løst på lavest mulige niveau, hvorfor kolleger og ledere i de enkelte enheder har en særlig forpligtelse til at agere på begyndende mobning.
  • Det skal sikres, at vores arbejdsplads til stadighed er rustet til at varetage konflikt- og mobningssager i form af adgang til ekstern rådgivning (BST), samt uddannelse af relevante personer i organisationen.
  • Ved enhver arbejdspladsvurdering vil der være specielt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herunder mobning.

Oprettet: 13.06.07, kl. 13.38

Redigeret: 13.06.07, kl. 13.50 af Pia Høst Berner


Ophavsret

Udgivet <13.06.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.