Du er her: hk.dk > STAT Hovedstaden > Arbejdsmiljø > Sladder på arbejdspladsen



Sladder på arbejdspladsen

HK's Nyhedsmagasin sætter fokus på sladder på arbejdspladsen og dens mange aspekter og kommer med en masse gode råd til, hvordan du som medarbejder kan takle og bruge sladderen.

Hvordan ser den største sladrehank ud? På hvilken type arbejdspladser sladres der mest? Hvordan takler man som medarbejder og leder sladder? Sladrer kvinder mere end mænd? Hvordan kan man bruge sladder - både positivt og negativt?

Alt det vil du kunne læse meget mere om i den kommende tid og forhåbentlig både blive oplyst og underholdt.

Der sladres utrolig meget på de danske arbejdspladser, og det mener medarbejderne er meget negativt, viser ny undersøgelse fra HK. Men eksperter forklarer, at sladder er vigtig.

Det er især, når der er usikkerhed og forandringer på arbejdspladsen, der bliver sladret. Og det er især den dårlige kollega eller lederen, der bliver sladret om, viser ny undersøgelse.

Medarbejdere mener, de selv skal sørge for, at sladder på arbejdspladsen ikke udvikler sig negativt. Eksperter mener, ledere må tage ansvar.

- og de, der stemmer på Det Radikale Venstre, sladrer mindst. Det viser en undersøgelse blandt HK’s medlemmer. Det er udtryk for en forskel i både politisk korrekthed og uddannelsesniveau, mener eksperter.

HK's mandlige medlemmer sladrer meget mindre end deres kvindelige kollegaer. I hvert fald ifølge dem selv. Men eksperter mener, mændene sladrer lige så meget. De er bare ikke selv bevidste om det.

Der bliver sladret på din arbejdsplads. Det er du nødt til at forholde dig til, mener sladder-eksperter. Her får du derfor gode råd til, hvordan du kan takle det.

En tredjedel af HK’s medlemmer har oplevet, at sladder på arbejdspladsen har ført til, at en kollega er blevet holdt udenfor. Det er lederens ansvar at sørge for, det ikke sker.

Nydanskere, der er en del af sladderklubben på jobbet, er meget velintegrerede. Men sladder kan alligevel ikke bruges som et instrument til integration. Det mener integrationskonsulent.

Generelt om Sladder på arbejdspladsen

Hvad er sladder?

- Sladder for mig er smalltalk, som har til hensigt at gøre noget for relationen. Det er det enkelte menneske, der siger ét, men i virkeligheden vil opnå noget andet. Det er en udveksling, siger Hanne Gullestrup, virksomhedskonsulent.

- Sladder er nogle menneskers talen om andre uden for deres hørevidde. Man taler om andres handlinger, siger Perle Møhl, antropolog.

”Sladder anvendes oftest som nedsættende omtale af andre - en omtale der har til hensigt at skade. Men begrebet kan også anvendes i forbindelse med samtale om løst og fast. Om sladder lærte vi som børn: «Sladrehank skal selv have bank». Dette er en form for angiveri - ikke kun mellem børn, men f.eks. også mellem arbejder og chef. En der går bag ryggen på andre, fordømmes i alle miljøer.”

Kilde: www.leksikon.org

Oprettet: 12.11.08, kl. 09.48

Redigeret: 12.11.08, kl. 10.33

Har du selv en historie om sladder på arbejdspladsen, som du vil dele med os?

Så skriv til os her

Mange sladrer

  • 53 procent af HK’s medlemmer oplever, at der i høj grad eller nogen grad er sladder på deres arbejdsplads
  • 42 procent oplever, at der i mindre grad er sladder
  • 4 procent siger, at der slet ikke er sladder på deres arbejdsplads
  • Det er især de unge, der oplever, at der sladres meget. Det er 62 procent af de 18-34-årige, der i høj eller nogen grad oplever, at der er sladder på din arbejdsplads.
  • Der er flest i Hovedstaden, der oplever sladder på arbejdspladsen (56 procent) og færrest ude på Sjælland (45 procent).
  • 76 procent af HK’s medlemmer opfatter sladder generelt som noget overvejende negativt. Det er både mænd og kvinder over hele landet, der har den holdning.

Kilde: Sladder på arbejdspladsen, undersøgelse Capacent Epinion har lavet for HK’s nyhedsmagasin


Ophavsret

Udgivet <12.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.