Nat- og skifteholdsarbejde
Arbejde om natten er farligt. Det er hævet - og dokumenteret - over enhver tvivl.
Ikke alene oplever det natarbejdende folk fysiske og psykiske skavanker som hovedpine, søvnproblemer, angst, tristhed og fordøjelsesbesvær. Det er også fra flere videnskabelige sider dokumenteret, at du kan blive alvorligt syg af det.
Der er en sandsynlig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde. Fast natarbejde for gravide øger risikoen for abort eller dødfødsel. Og arbejde om natten sætter familielivet på hårde, og for nogle uoverkommelige, prøver.
Men i et samfund, der aldrig sover, er natarbejde kommet for at blive. Det anerkender HK/Privat. Derfor er opgaven at sikre de bedst mulige arbejdsforhold for de medarbejdere, der er ansat til at udføre deres job, når vi andre sover.
Bedre forhold er derfor et krav, når HK/Privat til næste år sætter sig ned sammen med arbejdsgiverne og forhandler overenskomstfornyelser.
Her på www.sundarbejdstid.dk kan du blandt andet - via menuen til venstre - læse om natarbejdets skavanker, lovgivningen på området, hvad du selv kan gøre, vigtigheden af pauser, din ret til helbredskontrol, gode råd til en lokalaftale, samt HK/Privats krav til overenskomsten i 2010.
Oprettet: 15.05.09, kl. 10.19
Redigeret: 30.08.11, kl. 13.15
Ophavsret
Udgivet <15.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
