Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Om Arbejdsmiljøportalen



Om Arbejdsmiljøportalen

Du bruger rigtig mange af dine vågne timer på dit job.

Derfor betyder det også meget, at du har det godt og trives blandt dine kolleger – ellers risikerer det at gå ud over både helbred, arbejdsglæde og din livskvalitet.

Med Arbejdsmiljøportalen sætter HK fokus på arbejdsmiljøet for medlemmerne inden for alle brancher.

Her finder du de problemstillinger, det er værd at være særligt opmærksom på. Og du finder ikke mindst konkrete regler, værktøjer og metoder, der alt sammen kan være med til at skabe og fastholde et godt og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet påvirkes af rigtig mange ting. Men fælles for dem alle er, at man kan rette op på et dårligt arbejdsmiljø, hvis man er opmærksom på alarmklokkerne, og at man kan forebygge et dårligt arbejdsmiljø, hvis man er opmærksom på risikoen.
Men væsentlige forudsætninger for at kunne gøre noget er, at man ved, hvor man kan finde hjælp – og det kan du her på Arbejdsmiljøportalen.

Det er selvfølgelig din arbejdsgivers pligt at sikre et godt arbejdsmiljø. En medarbejder, der ikke trives, kan ikke yde en optimal arbejdsindsats. Derfor er et godt arbejdsmiljø på alle områder også klart i din arbejdsgivers interesse.

Men du skal også selv være med til at skabe det gode miljø.

Her på Arbejdsmiljøportalen.dk kan du blandt meget andet læse om:

  • Det psykiske arbejdsmiljø – stress, mobning, sygefravær, sexchikane, vold og trusler og social kapital
  • Det fysiske arbejdsmiljø – indeklima, arbejdsskader og ulykker, indretning af arbejdspladsen og arbejdstid, samt om unge og arbejdsmiljø.
  • Medbestemmelse – en dynamisk personalepolitik, effektiviseringsværktøjet LEAN, samarbejdsudvalg, samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentantens rolle
  • Sygefravær og rummelighed – plads til alle, sygefraværsreglerne og om de sociale kapitler i overenskomsten
  • Værktøjer – praktiske redskaber til blandt andet arbejdspladsvurdering (APV) medarbejdersamtaler (MUS) og indretning af kontor.
  • Arbejdsmiljørepræsentanter – alt hvad du behøver at vide om arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøportalen er også din indgang til sektorerne: HK HANDEL, HK/Kommunal, HK/Privat og HK/Stat. Du kan læse om erfaringer og få gode råd omkring særlige forhold, der gør sig gældende omkring arbejdsmiljøet inden for de enkelte sektorer.

Vil du være opdateret på nyheder inden for arbejdsmiljøområdet, kan du gratis abonnere på Nyhedsbrevet fra Arbejdsmiljøportalen, der sendes ud en gang om ugen. Klik her for tilmelding

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Husk også at bruge din arbejdsmiljørepræsentant og HK, når du har spørgsmål om arbejdsmiljø – du kan altid henvende dig til din afdeling her

Oprettet: 18.11.08, kl. 11.06

Redigeret: 07.04.11, kl. 13.13


Ophavsret

Udgivet <18.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.