Du er her: hk.dk > HK Ungdom > Fritidsjob > Dine rettigheder



Dine rettigheder

Her kan du læse om dine rettigheder som fritidsjobber.


Vælg emne:

Løn

Hvis din arbejdsplads har en overenskomst, er der faste regler for, hvor meget du som minimum skal have i løn. Har din arbejdsplads ingen overenskomst, kan du bruge disse lønsatser til at få en idé om, hvad en rimelig løn for dit arbejde vil være.

Se vejledende fritidsjoblønninger her.

Bemærk at lønningerne kun er vejledende. Der kan altså sagtens være en overenskomst med andre lønsatser for netop din arbejdsplads. Hvis der ingen overenskomst er, betyder det, at der ikke er indgået aftaler om mindstelønnen på din arbejdsplads.

Vær også opmærksom på, at der fx for videobutikker og servicestationer findes landsdækkende særoverenskomster. Hvis du er i tvivl om, om du får den rigtige løn, så kontakt din lokale HK-afdeling.

Jobpatruljen

Jobpatruljen er fagbevægelsens hjælp til unge med et fritidsjob. Jobpatruljen kører hver sommer rundt i landet for at besøge arbejdspladser, hvor patruljen tjekker løn- og ansættelsesforhold og giver gode råd og vejledning om, hvordan forholdene på virksomhederne kan forbedres.

Få en skriftlig aftale

Når du har et fritidsjob, er det altid en god idé at lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver, så der aldrig er tvivl om, hvad der er din pligt og ret.

Arbejder du i gennemsnit mere end otte timer om ugen, og har du været ansat mere end en måned, skal du have en ansættelseskontrakt.

Kontrakten skal bl.a. beskrive:

• hvad du skal lave
• hvad du får i løn
• hvor tit du skal have lønnen udbetalt
• hvor mange timer du skal arbejde
• hvordan du bliver sagt op
• om du er dækket af en overenskomst.

Både du og din arbejdsgiver skal underskrive kontakten. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre også underskrive den. Du skal selvfølgelig have en kopi af kontrakten, når den er blevet underskrevet, så du til enhver tid kan se, hvad du og din chef aftalte, da du blev ansat.

Arbejdstid

Her kan du se, hvor lang tid og på hvilke tidspunkter du må arbejde:

Kategorier af unge Daglig arbejdstid Ugentlig arbejdstid Natarbejde
Skoledage Andre dage Uger med skoledage Andre uger
13-14-årige Max 2 timer Max 7 timer Max 12 timer Max 35 timer Forbudt mellem kl. 20 og 06
Unge over 15 år i folkeskolen Max 2 timer Max 8 timer Max 12 timer Max 40 timer Forbudt mellem kl. 20 og 06
15-17-årige, der er færdig med 9. klasse Sædvanlig arbejdstid for voksne, dog max 8 timer Sædvanlig arbejdstid for voksne, dog max 8 timer Sædvanlig arbejdstid for voksne, dog max 40 timer Sædvanlig arbejdstid for voksne, dog max 40 timer Forbudt mellem kl. 24 og 06. Dog kl. 22-06 i butikker
og 24-04 i bagerier.


Unge under 18 år må ikke arbejde alene om aftenen

Er du under 18 år må du ikke arbejde alene om aftenen. Der skal være en person over 18 år til stede på arbejdspladsen om aftenen.

Tidsrummene, hvor du ikke må arbejde alene, hvis du er under 18 år, er:

• mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 på hverdage
• mellem kl. 14.00 og kl. 06.00 på lør-, søn- og helligdage.

I storcentre med sikkerhedsvagter, eller anden form for sikkerhed, må unge under 18 år arbejde alene indtil kl. 20.00.

Sygdom

Hvis du har et fritidsjob, har du i mange tilfælde ret til at få sygedagpenge eller løn under sygdom.

Hvis du bliver syg, skal du ringe til din arbejdsgiver og melde dig syg så hurtigt som muligt. Det er chefens ansvar at finde en afløser.

Sygedagpenge
Du kan få sygedagpenge, når:

• du har været ansat i mindst otte uger, før du blev syg
• du har arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de sidste otte uger.

Størrelsen af dine sygedagpenge skal være din normale timeløn gange det antal timer, du skulle have arbejdet (dog max. 97,97 kr. pr. time).

Funktionærloven beskytter dig
Er du omfattet af funktionærloven, har du ret til at få fuld løn under sygdom fra første ansættelsesdag. Du er funktionær, hvis du arbejder med kontorarbejde, køb eller salg (fx i butik) eller visse former for lagerekspedition og arbejder mere end otte timer om ugen.

Kontakt kommunen hvis du er syg mere end to uger
Det er din arbejdsgiver, der skal udbetale sygedagpenge i de første to uger, og hvis du stadigvæk er syg efter to uger, skal din kommune udbetale pengene til dig. Du skal være opmærksom på, at du selv skal henvende dig hos kommunen, og at du først får penge fra den dag, du henvender dig.

Arbejdsskader
Hvis du kommer til skade på dit arbejde, vil du være berettiget til sygedagpenge, selvom du ikke har været ansat i otte uger, og selvom du ikke har arbejdet 74 timer inden for de sidste otte uger.

Anmeld din arbejdsskade
Din arbejdsgiver eller din læge skal anmelde alle arbejdsskader til Arbejdstilsynet. Det gælder også, hvis du får en langvarig sygdom som eksempelvis eksem, rygproblemer eller høreskader. Hvis uheldet skyldes dårlige og ulovlige arbejdsforhold, kan du få erstatning fra din arbejdsgivers forsikring.

Du kan selv undersøge, om en skade er anmeldt til Arbejdstilsynet. Du kan også ringe til din lokale HK-afdeling og lade HK hjælpe dig.

Arbejdsmiljø

For at undgå, at du kommer til skade på dit fritidsjob, skal din arbejdsgiver give dig en grundig oplæring i at udføre dit arbejde.

Din arbejdsgiver skal sørge for, at du får:

• grundig oplæring
• sikkerhedsfodtøj, hvis du arbejder med ting, som kan skade dine fødder
• skridsikkert fodtøj, hvis du færdes på glatte gulve
• handsker, hvis du arbejder, hvor du kan skære dig, få splinter i fingrene eller lignende
• arbejdstøj, hvis dit arbejde er beskidt, vådt eller lignende
• knæbeskyttere, hvis du skal kravle – for eksempel ved jordbærplukning.

Sikkerhed på jobbet

Det er vigtigt at kende reglerne for sikkerhed på jobbet, så du ikke bliver overbelastet eller kommer til skade. Her kan du læse reglerne for arbejde med bl.a. maskiner, kemikalier og løft.

Maskiner, pappressere og flaskebånd
Når du er under 18 år, må du ikke arbejde med:

• maskiner med hurtigtgående, skærende værktøj.
• maskiner med stempellignende bevægelser.
• maskiner med åbne valser og snegle, med mindre maskinerne er afskærmede. Du må ikke kunne komme i berøring med de bevægelige dele, når maskinen kører.

Du må heller ikke arbejde med blande-, hakke-, male-, og knusemaskiner, afskæringsmaskiner, rivemaskiner, centrifuger, motorrydningssave, elhækkeklippere og slående værktøj som for eksempel nittehammere.

Pappressere
For at arbejde med en pappresser skal du være fyldt 15 år og have afsluttet folkeskolens 9. klasse. Og du må kun fylde affald i presserne og starte maskinen. Unge under 18 år må ikke tømme, klargøre, vedligeholde eller rengøre en pappresser.

Flaskebånd
For at arbejde med en flaskeautomat og et flaskebånd skal du være fyldt 15 år og have afsluttet folkeskolens 9. klasse.

Kemikalier og opløsningsmidler
Hvis du er under 18 år, må du ikke arbejde med produkter, der er til fare for din sundhed. Det vil sige produkter, som er mærket med et orange faremærke. Du må heller ikke arbejde i rum, hvor andre bruger den slags produkter.

Hvis et produkt indeholder mere end 0,5 % opløsningsmidler, er det forbudt for dig at arbejde med. Tjek etiketten, inden du åbner flasken. Hvis der ikke står på emballagen, hvad der er i den, så bed om at få det at vide. Bed også om en brugsanvisning.

Løft
Er du under 18, må du maksimalt løfte 12 kg. Det betyder, at du gerne må løfte en ølkasse med tomme flasker - men husk at løfte den tæt på kroppen, så du ikke ødelægger din ryg.

Er du over 18 år, må du løfte op til 25 kg. Det svarer rundt regnet til en ølkasse med fulde flasker. Du må dog ikke løfte under hoftehøjde eller over skulderhøjde.

Er du avisbud, så brug sækkevogn, trækvogn eller cykeltasker, når aviserne vejer over 12 kg. Rygsække og skuldertasker duer ikke, hvis du skal bære mere end 12 kg.

Hvad må 13-15-årige?

Herunder er en liste over arbejde, som er tilladt for børn mellem 13 og 15 år:

• Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri og rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grønsagsopsamling samt lignende opgaver.
• Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.
• Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.
• Lettere rengøring, oprydning og borddækning.
• Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning.
• Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling.
• Lettere manuelt arbejde såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj.
• Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.
• Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker.
• Lettere arbejde med desinfektion af koyvere og lignende med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevaredirektoratet. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.

Hvis børn under 15 år udfører arbejde, der ikke står på listen, er det sandsynligvis ulovligt.

Børn under 13 år
Som udgangspunkt må børn under 13 år ikke udføre erhvervsarbejde. Der kan dog i visse tilfælde gives dispensation ved eksempelvis kulturelle aktiviteter. Dispensation skal søges hos politiet. Nærmere regler for erhvervsarbejde for børn under 13 år fås hos Arbejdstilsynet.

Er du blevet fyret?

Hvis du bliver fyret, har du krav på at vide hvorfor. Det behøver ikke at være på grund af din indsats. Forklaringen kan være, at sæsonen slutter, eller at der bare ikke er arbejde nok.

Synes du, at din chef har fyret dig urimeligt, og har du ret, kaldes det en uberettiget fyring. Og det er ulovligt.

Din chef skal give dig besked i god tid
Hvis du bliver fyret, har du også krav på et varsel. Et varsel er den tid, der går, fra din chef fortæller dig, at du er fyret, til du har sidste arbejdsdag. I din ansættelseskontrakt står der, hvor langt varsel du skal have, hvis du bliver fyret.

Hvis du er funktionær, afhænger varselsperioden af, hvor længe du har været ansat.
Du er funktionær, hvis du arbejder med kontor, køb og salg eller visse former for lagerekspedition, og hvis du arbejder mere end otte timer om ugen.

Hvis du har været ansat:
• under seks måneder, har du en måneds opsigelse.
• seks måneder til tre år, har du tre måneders opsigelse.

Opsigelsen bør være skriftlig, og du skal modtage den senest kl. 24.00 den sidste dag i måneden før, opsigelsesvarslen begynder.

Hvis du bliver fyret, skal du
• bede om at få din opsigelse på skrift med en begrundelse af, hvorfor du er blevet fyret
• kontakte din lokale HK-afdeling, hvis du mener, at du er blevet uretfærdigt behandlet
• sørge for at få den løn og de feriepenge, du har til gode.

Ferie

Du har krav på i alt fem ugers ferie om året, og tre af ugerne skal holdes i sammenhæng. Du kan dog ikke helt selv bestemme, hvornår du vil holde ferie. Men din arbejdsgiver skal så vidt muligt imødekomme dine ferieønsker.

Hvis I ikke kan blive enige, har din arbejdsgiver den endelige afgørelse. Du har dog ret til at forlange, at mindst tre uger - altså hovedferien - holdes samlet i ferieperioden mellem 1. maj og 30. september.
Resten af ferien skal normalt gives med en uge ad gangen.

Arbejdsgiveren skal give dig besked mindst tre måneder før, han eller hun ønsker, at du skal begynde din hovedferie. For resten af din ferie skal beskeden gives mindst en måned før.

Feriepenge
Du skal have 12,5 % af hver krone, du tjener, i feriepenge. Din arbejdsgiver skal indsætte pengene på Feriekonto eller en anden godkendt ferieordning.

Du optjener ferie fra 1. januar til 31. december – det kaldes optjeningsåret.
Ferieåret, som din ferie skal holdes i, starter derimod den 1. maj og slutter den 30. april.
Den ferie, du optjener i kalenderåret 2009, skal altså afholdes fra den 1. maj 2010 og frem til den 30. april 2011.

Feriepengene bliver udbetalt året efter, du har tjent dem. Det vil sige, at de feriepenge, du har optjent i et kalenderår (1/1 til 31/12), kan du få udbetalt efter 1. maj året efter.

Hvis du stopper på dit arbejde, kan du dog få dine feriepenge udbetalt med det samme, hvis beløbet er under 500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dine feriepenge kan ikke udbetales sammen med din løn
Dine feriepenge kan ikke udbetales sammen med din løn, så det er ulovligt, hvis din arbejdsgiver siger, at de gør det.

Hold øje med dit feriekort
Når et nyt ferieår begynder 1. maj, skal du være opmærksom på, om du har fået dit feriekort eller din opgørelse fra Feriekonto. Det er nemlig sådan, at du ikke kan få dine feriepenge udbetalt, hvis du har glemt at gøre krav på dem over for din arbejdsgiver senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Reagerer din arbejdsgiver ikke på dit krav, skal der senest den 30. november efter ferieårets udløb indledes en retssag.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din lokale HK-afdeling , hvis tiden nærmer sig den 30. september, og du endnu ikke har fået dine feriepenge.

Forældreansvar

De fleste forældre er interesserede i deres børns fritidsjob, men mange ved desværre ikke, at de har et retsligt ansvar, hvis deres fritidsjobbende børn er under 18 år.

Forældre til fritidsjobbere under 18 år kan straffes, hvis de ved, at deres børn arbejder under ulovlige eller sundhedsskadelige forhold, og ikke gør noget ved det.

Vær i øvrigt opmærksom på, at du som forælder skal skrive under på dit barns ansættelseskontrakt, hvis barnet er under 18 år. Som forælder bør du derfor sætte dig godt ind i, hvilke forhold dit barn må arbejde under - og naturligvis følge med i, hvilke forhold der rent faktisk er på dit barns arbejdsplads.

Reglerne kan du finde i Guide til Fritidsjob, der kan downloades her.

Oprettet: 23.12.10, kl. 12.31

Redigeret: 02.02.11, kl. 09.49


Ophavsret

Udgivet <23.12.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.