Konkurrenceklausuler
Funtionærloven siger, at der skal betales kompensation for både kunde - og konkurrenceklausuler.
Funktionærloven siger, at der skal betales kompensation for både kunde - og konkurrenceklausuler. Disse regler gælder for klausuler, der er indgået 15. juni 1999 eller senere.
En konkurrenceklausul begrænser den ansatte i frit at søge job i en konkurrerende virksomhed.
Konkurrenceklausuler kan ligesom tidligere kun pålægges særligt betroede funktionærer og aftalerne skal være skriftlige.
Hvis funktionæren opsiges uden selv at have givet rimelig anledning til opsigelsen, vil konkurrenceklausulen blive uvirksom, hvorved den ansatte ikke længere er bundet af aftalen.
- Har ansættelsesforholdet varet 3 måneder eller mindre gælder en konkurrenceklausul ikke. Har ansættelsesforholdet varet 6 måneder eller mindre, kan klausulen højest gældende i 6 måneder efter fratrædelsen.
- De nuværende regler indebærer, at en konkurrenceklausul altid skal betales med en løbende kompensation i den periode klausulen er gældende, dvs. efter ansættelsesforholdets ophør. Beløbet skal som minimum udgøre 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet.
- Kompensationen for de første 3 måneder skal udbetales som et engangsbeløb ved fratrædelsen. Kompensation herudover skal betales månedsvis.
- Arbejdsgiveren kan opsige en aftalt konkurrenceklausul med 1 måneds varsel til en måneds udgang.
- Hvis funktionæren fratræder inden 6 måneder efter klausulens opsigelse, og ville klausulen i givet fald være gældende, har funktionæren ret til engangsbeløbet på 3 måneders løn.
- Såfremt funktionæren tager andet passende arbejde i klausulperioden, modregnes lønnen fra dette arbejde i kompensationsbeløbet med undtagelse af engangsbeløbet. Kompensationsbeløbet bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
For begge klausuler gælder, at der kun betales ét samlet kompensationsbeløb, uanset om man er pålagt både kunde- og konkurrenceklausul, dvs. virksomheden er ikke forpligtet til at betale mere end det i loven angivne minimum.
Oprettet: 16.08.06, kl. 15.01
Redigeret: 22.08.06, kl. 08.43
Ophavsret
Udgivet <16.08.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.