Du er her: hk.dk > Nyheder > HK mener > Inaktiv ungdom



Inaktiv ungdom

Det er katastrofalt, at 80.000 unge har siddet passivt hen det sidste halve år. De skal øjeblikkelig hjælpes i uddannelse eller job, skriver Kim Simonsen, formand for HK.

150.000 ledige unge er en tragedie i sig selv. Men når den ny kortlægning fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at næsten 80.000 af dem, har været passive i mere end seks måneder, så er det en menneskelig og samfundsøkonomisk katastrofe, der bør få alle alarmer til at blinke.

For det betyder ikke bare, at vi er rigtig langt fra at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Vi er også ved at tabe en hel generation af unge med alle deres udviklingsmuligheder og håb, mens det danske samfund taber på alle områder i fremtiden.

De unge er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. De unge bliver fyret først, omvendt bliver mange unge slet ikke ansat, for de kan ikke tilbyde relevant erhvervserfaring.150.000 unge kan ikke finde et arbejde, og hver tredje færdiguddannede ikke kan få et job Derfor fravælger flere og flere unge også at tage en uddannelse, og mange har helt opgivet troen på fremtiden.
Så den stigende ungdomsarbejdsløshed er en tikkende bombe under den de kommende generationers uddannelsesniveau, hele den danske økonomi og dermed den fortsatte udvikling af velfærdsstaten.

Her er svaret på krisen: uddannelse, mere uddannelse og den helt rigtige uddannelse. Vores mål må være et afgørende løft, der gør, at det danske arbejdsmarked er godt gearet og toptunet på kompetenceområdet, når bølgen for alvor vender.
Den bedste vej til at sikre det er ved at arbejde for, at alle unge får en uddannelse og bliver bedst muligt rustede til fremtiden. Så vi skal sørge for de rigtige uddannelsespladser til alle.

For bedre uddannelser og nye kompetencer er en afgørende del af kriseløsningen. I stedet for flere nedskæringer skal vi have sat gang i økonomien med en omfattende vækstpakke. Mange unge har aldrig fået arbejde, en uddannelse eller fået lov til at forsørge sig selv. Hvis vi ikke passer på, er vi i overhængende fare for at gentage fejlene fra 1980’erne. Det er derfor meget vigtigt, at vækstinitiativerne har et særligt fokus på at skaffe jobs og lærepladser til de unge.

Kommentér artiklen

Oprettet: 11.01.12, kl. 16.10

Redigeret: 11.01.12, kl. 16.10 af Kim Simonsen

Læs også


 

Ny kampagne skal få unge i gang

Kampagnen Slip De Unge Talenter Løs skal få 40.000 arbejdsløse unge i Østdanmark i job eller uddannelse.


Ophavsret

Udgivet <11.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.