Du er her: hk.dk > Nyheder > HK mener > Udfordringerne venter en ny regering – og os



Udfordringerne venter en ny regering – og os

Vi lover at tale jeres, HK-medlemmernes, sag, når vi får chancen under en ny regering: I skal have bedre mulighed for at uddanne jer, og hånden skal holdes under de mennesker, der er på vej ud af dagpengesystemet. Det skriver Kim Simonsen, formand for HK.

Lige nu er der ikke så meget at gøre.

Politikerne er travlt optaget af at blive enige om, hvordan de kan danne en ny regering. Det er hårde forhandlinger i sig selv.

Men når de er overstået, så venter endnu et kæmpe arbejde. Danmark er i krise og arbejdsløsheden vokser mens jobbene forsvinder til udlandet.

Danmark skal kickstarte økonomien, så alle jer uden arbejde kan komme i arbejde igen. Men det når vi bare ikke på ni måneder.

Om ni måneder risikerer 4400 ledige HK’ere at falde ud af dagpengesystemet. På landsplan vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at 38.500 ryger gennem velfærdsstatens netmasker.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at holde hånden under jer – men en kommende regering må trække det største læs. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at finde holdbare løsninger for jer, så I ikke igen bliver arbejdsløse. Det vil vi gøre sammen med en ny regering og med arbejdsgiverne.

Vi vil kæmpe for, at alle bliver uddannet til et højere niveau end i dag. Både faglærte og ufaglærte. Kun på den måde, kan vi sikre jer mod arbejdsløshed. Og kun på den måde kan vi sikre Danmark tilstrækkeligt med hænder, når vi kommer ud på den anden side af krisen.

Kommentér artiklen

"Vi lover at tale jeres, HK-medlemmernes, sag ...". Det skriver Kim Simonsen, formand for HK. Var det også HK-medlemmernes sag du talte, da HK gav tilsagn til Sampension om at afskaffe ydelsesgara...

Nej, vi skal ikke i praktik, og dermed arbejde i et støttet job, som en kollega måske lige er blevet fyret fra, netop fordi virksomheden kan bruge alle disse støtteordninger. Om kemien passer - det...

Det hver enkelt arbejsledig skal gøre; Find en praktikplads - tag ud til industriområderne . tal med en arbejdsgiver - lad dem se hvad du duer til. Efter praktikperioden er der tit en stor chance f...

HK går vel stadig ind for at bevare efterlønnen og rulle alle de borgerlige forringelser tilbage, fx omkring sygedagpengeretten, ligestilling og arbejdsmiljø.Husk at du, Kim, er fagforeningsmand de...

I alt for lang tid har både ledige, folk i aktivering og løntilskudsjobs, seniorer m.fl. følt at HK har svigtet dem så jeg ved ikke rigtigt om jeg tager Kim Simonsens ord for gode varer! HK virker...

Oprettet: 22.09.11, kl. 15.16

Redigeret: 22.09.11, kl. 15.16 af Birgitte Hougaard


Ophavsret

Udgivet <22.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.