Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2011 > Ledige reddet på stregen



Ledige reddet på stregen

Regeringen og Enhedslisten har reddet tusindvis af ledige på stregen. De får nu forlænget deres dagpengeperiode, hvis de ikke når at finde et nyt job i løbet af næste år.

Mellem 8.000 og 14.000 ledige, der står til at miste deres dagpenge i andet halvår af 2012, kan nu ånde lettede op. En aftale mellem regeringen og Enhedslisten sikrer dem op til et halvt år mere til at finde et job, inden de mister dagpengene.

- Med det arbejdsmarked, vi har lige nu, er det rigtig, rigtig svært at finde et job. De mange tusinder, hvis 2 årige dagpengeperiode udløber i 2012, har gjort alt hvad de kunne for at få et job, men der er ikke nogen. Derfor er det eneste anstændige at forlænge deres dagpengeperiode, sådan som regeringen og Enhedslisten nu har sikret, siger HK's næstformand Mette Kindberg.

- Aftalen sikrer os et pusterum inden trepartsforhandlingerne, hvor vi jo skal kigge på hele beskæftigelsesområdet, siger Mette Kindberg.

Optjeningsperioden skal forkortes
HK mener, at en af de ting der bør diskuteres til disse forhandlinger er forkortelse af optjeningsperioden. Hvor man tidligere kun skulle have arbejde i et halvt år, skal man nu arbejde et helt år for at genoptjene sin ret til dagpenge.

- Det er en meget alvorlig forringelse af dagpengeretten og den sociale tryghed, vi har haft på det danske arbejdsmarked. Hvis vi skal redde den danske model og sikre den fleksibilitet, vi er verdensberømte for, så skal vi have optjeningsperioden forkortet igen, siger Mette Kindberg.

Akut behov for bedre aktivering
HK ser også frem til en grundig oprydning på aktiveringsområdet.

- Det er mere vigtigt end nogensinde før, at vi får gjort noget ved det regeltyranni og kontrolcirkus, ledige udsættes for i dag. Med et forringet et dagpengesystem, må det være slut idiotisk aktivering. I stedet skal der satses på meningsfuld aktivering som opkvalificering og efteruddannelse, siger Mette Kindberg.

Af Lone Søe

Kommentér artiklen

Selvfølgelig skal disse løntilskudsjobs afskaffes som blokerer for oprettelsen af nye ordinære jobs. Især inden for det offentlige misbruges løntilskudsordningen på det skammeligste i strid med lov...

test

test

Så se dog at få afskaffet de løntilskudsjob. Det har fuldstøndig taget overhånd. Det forhindrer alle i at få et reelt job, for virksomhederne vil hellere tage den billige og meget kvalificerede arb...

det er en selvfølgelighed, at arbejdsløse ikke skal miste dagpengeretten i disse tider hvor der bliver flere og flere arbejsløse, og de kloge vismænd melder om endnu flere arbejdsløse. Jeg er ik...

Ja, nogle kan måske blive forsørget af deres endnu arbejdende ægtefælle, men vi er andre, som er gift med en folkepensionist, og en folkepensionist kan ikke forsørge sin ægtefælle. Så er der kun d...

Tja, hvis vi ikke kommer i arbejde, og ryger ud af dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp, så bliver vi vel helt glemt af systemet/samfundet. De færreste kan jo få kontanthjælp. Så kan vi mås...

Dagpengeperioden er nu midlertidig forlænget, ikke alverden men bestemt et skridt i den rigtige retning. Da "blå blok" med støtte fra bl. a. partiet R gennemtvang forringelserne i dagpengesystemet,...

Man hører hele tiden at det danske dagpengesystem er så smidigt i forhold til det øvrige Europa. Nu er det gjort så usmidigt m.h.t. at optjene ny anciennitet, så trygheden ved systemet, kan man som...

Jeg synes helt klart, som Irene skrev, at job med løntilskud også bør tælle med som reelle arbejdstimer, for vi arbejder jo for vores penge!

Tja det er heldigt for nogen.. Er så uheldig og miste dagpenge i det første halve år i 2012. Det er svært og finde arbejde når man ikke kan søge alle former for arbejde. Hvor ryger man så hen på ko...

Det er godt at HK har fokus på, at optjeningsperioden skal forkortes igen. I forhold til vores omkringliggende lande har Danmark urimelig lang optjeningsperiode. Hos andre svinger perioden mellem 3...

Oprettet: 19.11.11, kl. 20.10

Redigeret: 08.12.11, kl. 15.50 af Niels Møller Madsen

Læs også


Usikkerhed om forlængelse af dagpengeperiode
- Vi har brug for en hurtigt afklaring for de mange mennesker, der står til at miste deres dagpenge i 2012, siger formand for HK’s A-kasse, Mette Kindberg.


Flere end 4.400 HK’ere mister dagpengene
Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knap 4.400 ledige HK’ere risikerer at miste retten til dagpenge næste sommer. HK kræver, at dagpengeperioden forlænges, til krisen er overstået.


Langtidsledigheden på himmelflugt
Langtidsledigheden blandt HK’s ledige medlemmer er steget med 20 procent på bare et år. HK urolig for de tusinder, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.


Ophavsret

Udgivet <19.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.