Strategiske indsatsområder

Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne

1. oktober 2010 skete der store ændringer i Arbejdsmiljølovens kapitel 2, der handler om organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Der sikres ret til uddannelse ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. I det første år som arbejdsmiljørepræsentant skal man have den obligatoriske uddannelse på 3 dage samt have tilbudt yderligere to dage. Herefter 1½ dag pr år i al den tid, man har funktionen.

Det slås fast, at alle arbejdspladser skal have den fornødne viden om arbejdsmiljø. For små arbejdspladser uden arbejdsmiljørepræsentant betyder det, at arbejdsgiveren sammen med de ansatte mindst en gang om året skal udarbejde en plan for arbejdsmiljøarbejdet. Planen skal gælde for det kommende år. I planen skal det vurderes, om den tilstrækkelige viden er til stede.

Arbejdsmiljøet skal tættere på ledelsesniveauet - både den daglige ledelse og den strategiske ledelse. Det betyder, at arbejdsmiljøet skal ind i driften, økonomiovervejelser, planlægning og fremtidsplaner.

APV skal i højere grad inddrages i virksomhedens planlægning og det fremadrettede arbejde. APV er et centralt redskab, der skal udvikles.

Mindre faste rammer for organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Det betyder, at antallet af arbejdsmiljørepræsentant afgøres på baggrund af en række konkrete forhold. Der kan fx være: mulighed for let kontakt mellem den valgte og kollegerne, ledelsesstrukturen, arbejdets art og farlighed, geografiske forhold og virksomhedens produkt. Med andre ord skal det afgøres efter forhandling på de enkelte arbejdspladser.

Der skal vælges arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladser med mere end 10 ansatte. Når der er mellem 10 og 34 ansatte, skal der oprettes et formelt forum. Dette forum skal fungere både i forhold til ledelsesniveauet og på ”gulvet”. Det svarer nogenlunde til det, vi tidligere kendte som henholdsvis sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgruppe.

Ændringerne indeholder både gode og mindre gode elementer. Det er væsentligt, at arbejdsmiljørepræsentanterne på arbejdspladser ved, hvor problemfelterne er, så de kan matche og være forberedte i forhold til arbejdsgiverne – og opnå de rettigheder, de nye regler giver. Det drejer sig fx om:

• Skriftlighed/referater på afholdte møder
• Kompetenceplaner
• Retten til uddannelse
• Hvordan bruges organiseringsreglerne bedst muligt
• Krav til det årlige møde
• Særlige problemstillinger for de små arbejdspladser
• Hvordan sikrer man, at arbejdsmiljø kommer ind i den daglige drift og gøres til en ledelsesdisciplin

Arbejdspladsvurdering

I forbindelse med ændringerne i reglerne om arbejdsmiljøorganisation aftalte parterne, at APV i højere grad skal inddrages i virksomhedens planlægning og det fremadrettede arbejde. APV er et centralt redskab, der skal udvikles.

Arbejdspladsvurderingen er altså mere end nogensinde et centralt værktøj til at skabe et godt arbejdsmiljø. APV sikrer, at ansatte er medinddraget i APV-arbejdet – og ikke mindst at den enkelte kan udtale sig om sit eget arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøudvalget vil fortsat arbejde for

• at der gennemføres APV på alle ITMK arbejdspladser med særlig bevågenhed på de små arbejdspladser med under 10 ansatte

• at APV inddrager sygefravær

• at arbejdspladsvurderingen har en kvalitet, så der kan arbejdes systematisk frem mod et godt arbejdsmiljø

• anvendelse af Grafisk BARs kortlægningsværktøj, der også fungerer som videns data-base. Se www.grafiskbarapv.dk.

HK’ernes psykiske arbejdsmiljø

Tage S. Kristensens rapport om ”HK’ernes psykiske arbejdsmiljø” peger på en række centrale problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø inden for It, Medie & kommunikation.

a. De, der har arbejdet direkte i den grafiske produktion, har lav indflydelse i jobbet, lav mening i arbejdet og få udviklingsmuligheder. Ledelseskvaliteten er elendig med lav støt-te fra overordnende og lav tillid til ledelsen. Forholdet til kollegerne scorer lavt på social støtte og højt på mobning.

b. Funktionærgruppen har et rigtig dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er stor mangel på tillid og retfærdighed. Gruppen er også udsat for dårlig ledelse og ringe socialt fælles-skab mellem kollegerne. Så der er absolut store muligheder for bedringer.

IT-folkene inden for det private område (HK/Privat) ligger alt i alt fint. På den positive side kan man fremhæve høj indflydelse i arbejdet og store udviklingsmuligheder i jobbet. Det sociale fællesskab på arbejdspladserne springer også positivt i øjnene med stor støtte fra - og tillid til - hinanden.

Der er dog to iøjnefaldende minusser nemlig lav mening i arbejdet og dårligt selvvurderet helbred. To minusser, der ikke er helt nemme at forklare.

Arbejdsmiljøudvalget vil arbejde for

• at der etableres samarbejde mellem AmR og TR omkring fælles problemer for at styrke begge tillidsfunktioner

• at AmR oprustes til at kunne kortlægge og indgå i løsning af psykiske arbejdsmiljø-problemer fx ved at informere om og introducere Psyk-Pakken

Støj

Støj på arbejdspladserne er stadig et uløst problem med store konsekvenser for den en-keltes helbred, livskvalitet og arbejdsevne. Det gælder både støj, der giver høreskader og generende støj, som både kan være til stor gene og medføre psykiske belastninger.

Parternes indsats i 2006-2010 har ikke medført de store resultater. Der er behov for en aktiv indsats, der fx kan forbedre de akustiske forhold, da mange støjende maskiner stø-jer i ”hårde” lokaler. Arbejdsmiljøudvalget har valgt at bibeholde støj som et fokusområde med mindre prioritet i arbejdsperioden.

Arbejdsmiljøudvalget vil derfor arbejde for

• at synliggøre, at der stadig er uløste støjproblemer
• at formidle kendskabet til løsninger, som forebygger og fjerner såvel høreskadende som generende støj fra arbejdspladsen

Nedslidning

Risikoen for nedslidning og ondt i muskler og led har to hovedområder: Arbejde ved skærme og færdiggørelse

A. Grafikere og IT-området
Værkstøjskassen, der kan være med til at forebygge museskader indeholder følgende:

1. Begrænsning af tiden ved skærmen. NUDATA foreslår max 20-25 timer.
2. Tilrettelæggelse så man bevæger sig (mail, kopiering, sms mv) Variation i arbejdsop-gaverne og arbejdsstillinger/-bevægelser
3. Pauser
4. Aktive øvelser
5. Arbejdspladsens indretning. Især Indflydelse på indretning af egen arbejdsplads har vist sig at have betydning. Dette nødvendiggør fleksibelt inventar
6. Egentlig fysisk træning af skulder/nakke muskler mindsker smerter (op til ca. 80 procent). Der er al mulig grund til at antage, at denne form for træning også har stor forebyggende effekt.
7. Placering af computeren med en lav synsvinkel på computerskærmen og mange små pauser i arbejdet har positiv indvirkning på ændringer i øjets tårefilm.
8. Belysningen
9. Mulighed for brug af genvejstaster
10. Indflydelse på eget arbejde. Selvledelsesprincipper herunder tavlemøder med løben-de APV.
11. Branchevejledninger fra BAR Kontor og Grafisk BAR

Udvalget vil primært arbejde aktivt for

• at der gives mulighed for/aftales fx i ok at styrketræning i op til en time om ugen kan foregå i arbejdstiden

• at udbrede kendskabet til, hvilke faktorer der kan føre til museskader, og hvordan de bedst forebygges, herunder at musearbejde kun bør udføres i halvdelen af arbejdstiden

Ubekvemme arbejdstider, herunder natarbejde og skiftehold

Ubekvemme arbejdstider forekommer på IT-området og i grafisk produktion. Arbejdet – især natarbejde og skiftehold kan medføre en lang række problemer med helbredet. Der-til kommer sociale og familiemæssige afsavn. Der er konstant stigende krav om øget tem-po og produktivitet. Dette gør nattevagter mere nedslidende end før.

Flere og flere vil rammes af ubekvemme arbejdstider i de kommende år: Det skyldes bl.a. globaliseringen, at servicesamfundet skal køre døgnet rundt, og at arbejdsgiverne vil ha-ve fuld udnyttelse af dyre investeringer i produktionsudstyr.

Udvalget vil arbejde for

• at ubekvemme arbejdstider, herunder natarbejde og skiftehold, kommer på dagsorde-nen på de arbejdspladser, hvor det findes

• øget information om forebyggelse af helbredsgener, herunder hvordan helbredstjek ved natarbejde bedst gennemføres med forebyggende sigte.

Udvalget vil i forbindelse med arbejde på ubekvemme arbejdstider sætte mere fokus på hjemmearbejde/distancearbejde og hjemmearbejdspladser.
Fortsat opmærksomhed på området bl.a. med henblik på OK 2012. Kræftens Bekæmpelse har det som prioriteret forskningsområde, da det er en påvirkning, der ikke kan fjernes.

Færre ulykker

Der sker desværre med mellemrum flere alvorlige ulykker på de grafiske arbejdspladser, hvor kolleger er kommet til skade, fordi afskærmninger på maskinerne er fjernet for at ”lette” arbejdet. Flere af disse ulykker er temmelig alvorlige. Det betyder, at det er muligt at pille ved og rette lidt under driften.

Ofte foregår det i en stiltiende aftale mellem vores medlemmer og arbejdsgiveren, der jo har ansvaret for, at alt foregår sikkert og sundt.

Arbejdsmiljøudvalget vil arbejde for, at der på alle arbejdspladser skabes en kultur, hvor sikkerheden ved maskinerne sidder til højbords. Det skal være en fælles sag på arbejds-pladsen at arbejde for, at alle hver dag kommer hjem i live og med arme og ben intakte.

Kemi

Brug af kemiske produkter forekommer stadig i stor udstrækning inden for den grafiske branche. Forebyggelse af helbredsskader ved brug af stoffer og materialer er derfor fort-sat et kerneområde for branchen.

Arbejdsmiljøudvalget vil i perioden arbejde for

• at substitutionsprincippet er kendt på arbejdspladserne

• at de nye faresymboler er kendt på arbejdspladserne

• at de kemiske produkter, der anvendes, håndteres, så de sundhedsskadelige risici er fjernet

• REACH

Godkendt af Branchesektion It, Medie & Kommunikations bestyrelse

20. juni 2011