Spørgsmål til Sampension

Er den nuværende pensionsordning fleksibel sammenlignet med andre?

– Ja. Sammenlignet med øvrige arbejdsmarkedspensioner er den enestående fleksibel. Der er store muligheder for at sammensætte ordningen efter personlige ønsker. Med hensyn til indbetalingernes størrelse, er der sammenlignelige grupper på både det private og offentlige arbejdsmarked, der får et par procent mere betalt ind på pensionen. Procentsatserne aftales i overenskomsten, men den enkelte har jo mulighed for at foretage supplerende indbetalinger på attraktive betingelser.

Er det rimeligt, at man kun kan råde over halvdelen af de fremtidige indbetalinger, man foretager, samt at de indbetalinger, der er foretaget indtil nu er låst på en livslang del?

– 50/50-fordelingen er det, som parterne hidtil har vurderet som en fornuftig balance mellem individuelle tilpasningsmuligheder og ønsket om, at ordningen skal indeholde et element af livslang forsørgelse. Den formue, der allerede er opbygget til livslang forsørgelse, kan ikke ændres til sumudbetaling eller 10-årig udbetaling – det forhindrer skattereglerne. Men der kan godt tilkobles en garanteret minimumsudbetaling til en evt. begunstiget. Denne mulighed skal besluttes af parterne. En sådan tilkobling af garantiperiode fører naturligvis til en lavere egenpension – det vil det altid gøre, når der skal sikres en udbetaling til efterladte.

Hvorfor skal halvdelen af ens pensionsindbetalinger gå til livslang pension? Er der ikke en forholdsmæssigt stor risiko for, at man ikke bliver 100 år gammel – set i forhold til gennemsnitslevealder?

­– Jo, det er kun hvert femte nyfødte barn, der i dag forventes at kunne blive 100. Men hvis alternativet er en 10-årig udbetaling, er der meget stor sandsynlighed for, at man løber tør for pensionsydelse, før man dør som pensionist. En 60-årig kvinde og mand har således i dag udsigt til at blive henholdsvis 83,4 og 80,4 år – i gennemsnit. Restlevetiden stiger p.t. med ca.

1,5 måned om året.

En del vælger faktisk 100 pct. livslang pension for at sikre sig bedst muligt – typisk hvis ens partner også har en god pensionsordning.

Hvorfor kan man ikke vælge f.eks. en 10-, 15- eller 20-årig ratepension af hele ens fremtidige indbetalinger?

– Hvis parterne ønsker en sådan mulighed, kan det aftales. Sampension har ikke tekniske eller holdningsmæssige begrænsninger i forhold til dette.

Hvorfor kan der ikke vælges en pensionsordning, der kommer til udbetaling som et engangsbeløb?

– Det ville være meget usædvanligt i en overenskomstbaseret pensionsordning. Og det kunne føre til, at hele pensionsformuen blev tabt umiddelbart efter udbetaling – f. eks. hvis man har kreditorer efter en tvangsauktion.

Er det rimeligt, at hvis man har opsparet et større beløb, kommer det ikke ens efterladte til gode, hvis man dør, mens man er i arbejde – man får kun gruppelivs-beløbet udbetalt?

– Det er den “pris”, man betaler til kollektivet til gengæld for, at kollektivet udbetaler, så længe man lever – også hvis man bliver meget gammel. Hvis det besluttes politisk, kan depotet udbetales til efterladte, men det vil medføre lavere egenpension. Det samme er tilfældet, hvis et medlem vælger at sikre sine efterladte udbetalinger efter sin død. Det er der mulighed for at aftale.

Er der problemer fra Sampensions side med administration/sammensætning/praktisk udførelse af en mere fleksibel og tidssvarende pension?

Nej, Sampension kan levere alle kendte produktsammensætninger på pensionsmarkedet.