Claus Hjort svarer på borgerserviceudvalgets frygt
Finansminister Claus Hjort Frederiksen kan ikke genkende de bekymringer, som Borgerserviceudvalget har i forhold til objektiv sagsbehandling.
Jeg er ikke enig i, at en samling af den objektive sagsbehandling vil umuliggøre helhedsorienteret sagsbehandling, give dårligere service og medføre øget bureaukrati.
Sådan lyder finansminister Claus Hjort Frederiksens svar til Folketinget på baggrund af det fem sider lange notat, som HK/Kommunals Borgerserviceudvalg har sendt til Kommunaludvalget.
Notatet ridser nemlig en lang række bekymringer op for Kommunaludvalget – blandt andet, at en ny statslig instans vil give store problemer med snitflader og dermed borgere, som må kontakte flere instanser.
I svaret peger Claus Hjort Frederiksen på, at flere kommuner, for eksempel Odense, har lavet deling mellem ydelse og sagsbehandling.
Til det kan Mie Ladefoged, formand for Borgerserviceudvalget og selv ansat i Odense Kommune, kun sige.
- Ja, og der oplever vi også, at borgere ikke forstår hvor de skal henvende sig.
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 08.02.10, kl. 10.55
Redigeret: 16.02.10, kl. 14.43 af Mogens Jepsen
Ophavsret
Udgivet <08.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
