Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Bibliotek > Biblioteksudvalget > Nyt fra udvalget > Indtryk fra DBs Årsmøde 2010



Indtryk fra DBs Årsmøde 2010

Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2010

Af Mette Müller

Så har Danmarks Biblioteksforening igen holdt årsmøde. Det var denne gang i Esbjerg i dagen 24. – 26. marts 2010. Temaet i år var ”Det nye bibliotek – meget mere end Google”, og flere af oplæggene handlede om, hvordan biblioteket skal være både et fysisk sted man bevæger sig hen og et virtuelt sted. Den ”rigtige” verden og den virtuelle verden er ikke to forskellige verdener.
Oplæg, slides osv. kan ses på Biblioteksforeningens hjemmeside www.dbf.dk, hvor der også kan ses billeder m.v., men her er nogle af mine indtryk fra dagene.

Klaus Bruhn Jensen, professor ved Københavns Universitet talte i sit oplæg ”Medier af 3. grad” blandt andet om, at bibliotekerne skal finde sin plads i netværket. Vi er gået fra bogsamling til multimediearkiv til en portal (? – eller på vej i hvert fald), hvor borgerne blandt andet kan kommentere og blande sig. Vi mangler at finde ud af hvordan man gør, så Facebook-profilen for eksempel ikke bare bliver oplysninger om bibliotekets arrangementer. Vi skal involvere borgere på flere niveauer og skabe kommunikativ merværdi. Vi skal finde ud af, hvem vi vil være.

Palles gavebod blev åbnet om fredagen. Det er et webtilbud for de 8-12 årige i tidens tern. Udviklet af Anders Morgenthaler og Copenhagen Bombay i samarbejde med DR og Biblioteksstyrelsen
Et eksempel på medier medier af 3. grad. Det foregår på TV via Ramasjang (massemedie), derhjemme eller på biblioteket (1. grad), og Palles gavebod er så der hvor det hele samles og der skabes måske noget, der går den anden vej.

Morgenthaler: Acceptér at du ikke ved, hvad der foregår i hovedet på børn. Bliver kun en succes, hvis vi gør det til en succes. Vi skal ikke være for sikre på, hvad der sker på nettet, og vi skal ikke bare sige: her er det så, brug det. Vi skal bakke det op. Det er en ramme eller indpakning om det, der skal ske.
Grundideen er at Palle har købt børnebibliotekerne og så ansat figurerne.
Mener at login osv. kvæler børns lyst til at bestille på biblioteket via nettet – tusinde gange nemmere at downloade noget ulovligt. Det skal løses.
Men det er her NU – og herefter klippede Jens Thorhauge det virtuelle røde bånd over.

Eppo van Nispen, fra Library concept center i Delft, Holland havde et meget levende foredrag med masser af billeder og klip fra you tube. Blandt andet Mr. Bean på biblioteket. Temaet var også her sammensmeltningen af det fysiske og det virtuelle. Vi skal passe godt på lånererne – vi har dem allerede. No rules…
Kreativitet – børnene lærer det ikke I skolen, så det skal ske på biblioteket

Her er nogle løsrevne citater fra dagene:

  • Personalet skaber kvalitet og sammenhæng
  • Menneskelige relationer er vigtige
  • Det nye og moderne bibliotek kommer ikke – det er under konstant udvikling
  • Krisetid – stå fast
  • Hvad man ikke ved, får man før eller senere ondt af
  • Biblioteket er overalt, i alting, for alle

Tjek: Hvadskalvimedbiblioteker.dk
Herudover var der andre oplæg, diskussioner, messe med alskens nyheder indenfor biblioteksverdenen, der var god mad og hyggeligt samvær, uddeling af læsernes bogpris til Jussi Adler-Olsen og uddeling af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris til forfatteren Janina Katz.

Næste år er årsmødet i Helsingør, som er ved at få bygget helt nyt bibliotek - og meget mere på kulturværftet tæt ved Kronborg.

Oprettet: 06.04.10, kl. 20.39

Redigeret: 06.04.10, kl. 20.49 af Güler Celik


Ophavsret

Udgivet <06.04.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.