Et super kursus vi varmt kan anbefale til andre.
Den 13. og 14. september 2010 deltog undertegnede og en mere i ovennævnte kursus.
Forudsætningen for at deltage var, at man var 2 fra samme arbejdsplads, så man efterfølgende sammen kunne bringe erfaringer og ideer med hjem.
Vi kom fulde af forventninger til kurset med et projekt, som vi gerne ville arbejde yderligere med.
Vi blev mødt med stole i rundkreds, og bare det i sig selv gjorde kurset startede anderledes. Der blev gennemgået mange gode teorier vi efterfølgende kunne bruge i vort projekt.
Vi valgte at arbejde med projektet ”materialehåndtering”. Hvordan kan vi få lånerne til at grovsortere materialer meget mere for derved at lette personalet håndteringsmæssigt. Vi arbejdede lidt med projektet, blev så sat i gruppe med et andet hold, hvor vi så sparrede på hinandens projekter.
Derefter var der igen tid til at arbejde med projektet.
Efterfølgende blev vi delt op i 2 hold med ca. 7 grupper på hvert hold. Vores projekter cirkulerede blandt alle, og der kunne påføres ideer eller andre forslag.
Herefter fremlagde vi projektet, for de grupper vi var på hold med. En utrolig god læreproces hvor der blev givet feedback via metoden NABC.
NABC er et værktøj til udvikling, vurdering og præsentation af ideer. Efter vores præsentation af projektet var der nogle af tilhørende, der var blevet bedt om at tænke over, hvordan ideen kunne forbedres, og nogle skulle være opmærksom på de positive elementer i projektideen. En masse konstruktiv kritik vi efterfølgende kan bruge hjemme på vores arbejdsplads.
Endvidere var det meget spændende at høre om de andres projektideer i forløbet.
Da vi forlod kurset, havde vi et projekt, vi havde haft tid til at gennemtænke og arbejde med i 2 dage uden arbejdsmæssige forstyrrelser og fået en del konstruktiv kritik, vi også kunne bruge videre i forløbet.
I ”fritiden” på kurset blev der tid til en del erfaringsudveksling med de andre kursusdeltagere, og bare det er også guld værd i en travl hverdag.
Alt i alt et super kursus vi varmt kan anbefale til andre.
Lisa Holm og Hanne Brønd Haglund, Horsens Bibliotek
Oprettet: 21.01.11, kl. 16.01
Redigeret: 21.01.11, kl. 16.01
Ophavsret
Udgivet <21.01.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
