Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Bibliotek > Innovationskursus > Innovationskursus 2012



Innovationskursus 2012

Sæt skub i udviklingen af dit bibliotek - 2 intensive dage om innovation i praksis blev afholdt

5. - 6. marts 2012 på

Hotel Faaborg Fjord
Svendborgvej 175
5600 Faaborg

Herunder finder du de plancher, som underviserne brugte under kursus forløbet.

På to dage i marts kan du opleve et forrygende forløb om innovation i praksis, prøve dig selv af og sammen med kolleger få tid og rum til at reflektere over din rolle som HK'er i biblioteker i udvikling.

Du får:

- større indblik i temaer og innovationsværktøjer

- erfaring med innovation og kreativitet i praksis

- mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer og opgaver på dit bibliotek

Innovation handler om at bryde vante mønstre, om at prøve ting af i nye sammenhænge og om at gøre noget, man ikke har prøvet før. Innovation kræver også nærvær, ledelse og i det hele taget gode rammer og vilkår. Desuden kræver det både mod og tid at gøre en forskel, hvis bibliotekerne skal forny sig og være både originale, fremsynede og sunde virksomheder på samme tid.

Kurset tilbyder et intenst og nærværende forløb, hvor du sammen med kolleger fra landets biblioteker får mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer, skarpe deadlines og træning i præsentation og formidling af opgaver eller projekter som er aktuelle på jeres biblioteker lige nu.

Undervisningen veksler mellem korte introduktioner, fælles øvelser, gruppevis træning og god tid til efterfølgende refleksion.

Oprettet: 14.11.11, kl. 14.26

Redigeret: 09.03.12, kl. 08.44


Ophavsret

Udgivet <14.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.