Bibliotek hærget af ballademagere
Hasle bibliotek får vagter og medarbejderne overfaldsalarmer efter massiv uro.
Af Mogens Jepsen
Tre medarbejdere på Hasle Bibliotek i den nordvestlige del af Århus er sygemeldte, og flere modtager psykologhjælp som følge af konfrontationer med unge ballademagere.
I løbet af efteråret tog problemerne til, da en gruppe i alderen 13-18 år begyndte at bruge biblioteket som varmestue. Det skete i øvrigt efter, at de unge var blevet fjernet fra en nærliggende Fakta, hvor de havde hærget gennem et stykke tid.
I december lukkede biblioteket nogle dage for at mobilisere indsatsen mod gruppen af unge.
Man har nu valgt at have vagter fast på biblioteket, ligesom medarbejderne er udstyrede med overfaldsalarmer. For at virke mindre tiltrækkende er bibliotekets computerrum blevet lukket for en periode.
Læs i øvrigt om Kommunalbladets undersøgelse af uro på biblioteker i Kommunalbladet nr. 6 2008:
Kommunalbladet_06_08.pdf 8,90 MB
Oprettet: 04.02.09, kl. 09.41
Redigeret: 05.02.09, kl. 10.23 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <04.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

