Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Bibliotek > Nyhedsarkiv > 2009 > Mangfoldighedspris til HK’ere på Ikast-Brande Bibliotek



Mangfoldighedspris til HK’ere på Ikast-Brande Bibliotek

HK'erne på Ikast-Brande Bibliotek har en væsentlig rolle, når der skal oplæres nyt personale i for eksempel fleksjob.

Af Mogens Jepsen

Det var stor stolthed, at Janne Markvorsen på vegne af HK’erne og resten af Ikast-Brande Bibliotek kunne modtage Mangfoldighedsprisen 2008.

Biblioteket fik prisen, fordi det i stor udstrækning har folk ansat i arbejdsprøvning, fleksjob, løntilskud, kortere praktik og som noget nyt også personer i samfundstjeneste.

- Og det er netop nogle af vores opgaver og funktioner, som de personer hjælper med. Så derfor har HK’erne en vigtig rolle med at oplære og varetage opgaven som støtte, forklarer Janne Markvorsen, team-koordinator for ekspeditionen.

Med prisen følger 25.000 kroner til alle ansatte på biblioteket. De skal bruges til en tur i operaen i København.

Prisen bliver uddelt af Ikast-Brande og Herning kommuner i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre aktører.

Oprettet: 12.02.09, kl. 10.19

Redigeret: 12.02.09, kl. 10.31 af May Pedersen

De glade HK’ere på Ikast-Brande Bibliotek, som modtog årets mangfoldighedspris.

Bagerst fra venstre:
Anny Fromm Eriksen, Alice Liltorp, Dorrit Olrik og Janne Markvorsen
Forrest fra venstre:
Conny Petersen,Anette Bach og Birna Sandfeld


Ophavsret

Udgivet <12.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.