Frans Rasmussen vinder Jytte-prisen 2011
Stort engagement på det kulturelle område førte til, at dirigenten Frans Rasmussen i år modtog HK/Kommunals Jytte-prisen.
Frans Rasmussen er kendt fra tv-programmerne ”Stemmer fra opgangen” og ”Stemmer fra Vollsmose”, hvor han tager rundt i socialt belastede boligkvarterer og danner kor.
Han giver en stemme til nogle, der ellers sjældent viser deres stemme i medierne.
Engagementet i projekterne er hovedårsagen til, at Frans Rasmussen i år modtog HK/Kommunals Jytte-prisen på 10.000 kroner og et raku-brændt keramisk fad af Lone Pedersen.
Prisoverrækkelsen foregik mandag den 12. september på HK/Kommunals Bibliotekskonference på Munkebjerg Hotel i Vejle.
At høre andres stemme
Formanden for HK/Kommunals Biblioteksudvalg, Kirsten Westh, sagde om tv-programmerne i sin tale:
- Korsangerne lettede, og alle os, der sad og så på, lettede, da du brugte musikken i en større sag – en sag om selvværd, mod, integration, håb og engagement.
I sin takketale fortalte Frans Rasmussen om, hvordan korsangerne i de socialt belastede boligområder fik liv i øjnene, når de sang.
- Ingen taber, når man synger i kor. Det var en stor fornøjelse og glæde at se dem udvikle sig, sagde Frans Rasmussen.
Af Kirstine Høj
Oprettet: 14.09.11, kl. 09.37
Redigeret: 14.09.11, kl. 12.04 af May Pedersen
Prismodtagere gennem årene
2011 - Frans Rasmussen
2009 - Outlandish
2007 - Leif Lørring
2005 - Truckerbiblioteket
2003 - Gerda Krogh Pedersen og Hanne Søborg
2002 - Udvalget gik over til at uddele hvert andet år
2001 - Danmarks Blindebibliotek
2000 - Mikael Wiehe
1999 - Bertil Nordahl
1998 - Naser Khader
1997 - Den 7. Himmel (børne-kulturprojekt)
1996 - Leif. P. Jørgensen
1995 - Peter Larsen (skuespiller)
1994 - Nikolaj Cederholm
1993 - Anker Jørgensen
1992 - Erik Clausen
1991 - DRs B&U-afdeling: Hønen ...
1990 - Pia Raug
1989 - Carl Scharnberg
1988 - Lone de Neergaard
1987 - Marianne Larsen
1986 - Tine Bryld
1985 - Jytte Abildstrøm
Ophavsret
Udgivet <14.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

