Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Bibliotek > Nyhedsarkiv > 2011 > Thyra Frank leder med begejstring



Thyra Frank leder med begejstring

I sine 23 år som leder i det kommunale har Thyra Frank lært et og andet om god ledelse. Det delte hun ud af til HK/Kommunals Bibliotekskonference på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Thyra Frank proklamerer på HK/Kommunals Bibliotekskonference, at hun vil have mennesket i centrum og papirerne i baggrunden. Som hun siger:

- Mens vi sidder og rapporterer, falder kvaliteten for beboerne.

Thyra Frank har gennem 23 år været leder på det private plejehjem Lotte, hvorfra hun er blevet kendt for sin bramfri og kærlige facon over for personale og beboere.

Kærlighed til personalet

Thyra Frank holder oplæg om god ledelse på bibliotekskonferencen 2011.

Personaletilfredsheden er også i top under Thyra Franks ledelse.

Da hun for 23 år begyndte som leder på plejehjemmet Lotte, var sygefraværsprocenten på 14 %, mens den sidste år var nede på 1,6 %.

Thyra Frank lægger vægt på begejstring og glæde i sin ledelsesstil.

- Jeg holder vanvittigt meget af mit personale, siger Thyra Frank fra scenen og lyser op i et af sine mange smil.

En dag for år tilbage gav hun personalet en fridag, et stykke papir og en kuglepen, så de kunne skrive ned, hvad de ville lave om.

Ønskerne tog Thyra Frank alvorligt, og hvert et forslag er siden blevet en realitet. Og det skaber glade medarbejdere.

Af Kirstine Høj

Oprettet: 12.09.11, kl. 18.17

Redigeret: 13.09.11, kl. 15.31 af Kirstine Høj

Thyra Frank til Bibliotekskonference

Thyra Frank gæstede HK/Kommunals Bibliotekskonference med foredraget "Forandringsledelse og om hvordan man skaber en god arbejdsplads".


Ophavsret

Udgivet <12.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.