Borgerservice 2015
Kommuner og faglige organisationer er gået sammen for at finde ideer til fornyelse af borgerservice. Det er der kommet en guide ud af, hvor kommunerne kan finde inspiration til nye strategier for betjening af borgerne.
HK/Kommunal, Bibliotekarforbundet, og KL er gået sammen om at se borgerservice fra et nyt perspektiv og har udviklet en strategiguide til inspiration til udvikling af borgerservice i kommunerne.
Guiden henvender sig til ledere, medarbejdere og andre offentlige og private samarbejdspartnere, der på kort tid vil udvikle kommunernes borgerservice fra det, der tilbydes i dag, til de services, som borgerne forventer, og økonomien tillader.
|
|
Faglige ildsjæle står bag ideerne
Strategiguiden er blevet til på baggrund af en workshop, hvor borgerservicechefer og andre faglige ildsjæle mødtes for at diskutere, hvilken borgerservice kommunerne kan og skal give borgerne i 2015.
Forud for workshoppen havde konsulentfirmaet Creuna gennemført en borgeranalyse, som har givet indblik i borgernes ønsker og behov.
Spørgsmål til projektet
Har du spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du velkommen til at kontakte projektlederne:
Elin Jørgensen, HK/Kommunal, 44ej@hk.dk
Ann Christina Oliveira-Borg, Bibliotekarforbundet, aco@bf.dk
Helle Nagel, KL, hna@kl.dk
Oprettet: 24.02.10, kl. 11.49
Redigeret: 06.07.10, kl. 15.25
Ophavsret
Udgivet <24.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
