Hemmelige agenter
Medarbejderne skal informeres forud, hvis kommunen vælger at bruge hemmelige agenter til at afprøve kommunens serviceniveau.
Flere kommuner bruger hemmelige agenter, når de ønsker at teste serviceniveauet, når borgerne henvender sig.
Kommunen skal informere de ansatte senest 6 uger forud for iværksættelsen af kontrolforanstaltninger.
Herudover skal kommunen som minimum informere om
- kommunens overvejelser om de driftsmæssige begrundelser
- hvilke oplysninger der tilvejebringes og håndteringen af disse oplysninger
Mie Ladefoged, formand for HK/Kommunals borgerserviceudvalg siger, at det er i orden at måle og veje servicen i det offentlige, men hun mener ikke, at det skal ske hemmeligt og selvfølgelig skal kommunen overholde de aftaler og regler, som der er indgået.
Oprettet: 10.11.09, kl. 12.03
Redigeret: 10.11.09, kl. 13.50
Ophavsret
Udgivet <10.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

