Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Borgerservice > Nyhedsarkiv > 2008 > Medarbejdere i borgerservice hører under biblioteket


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Medarbejdere i borgerservice hører under biblioteket

Ved kun at have en leder– nemlig bibliotekslederen – har man i Vojens og Gram villet undgå de kendte gnidninger, hvor biblioteks- og borgerservicepersonale småskændes om, hvem der skal gøre hvad.

Af Mogens Jepsen

I Haderslev Kommune er to filialer af borgerservice flyttet ind på henholdsvis Gram og Vojens biblioteker. Og det er ikke bare et bofællesskab. For medarbejderne hører organisatorisk også under biblioteket og dets leder.

Denne organisation har man for ikke at give mudrede snitflader:

– Jeg plejer at sige det sådan, at man skal vide, hvem man skal til julefrokost med. Og jeg er bange for, at det vil skabe støj, hvis jeg var leder for nogle medarbejdere her på biblioteket, lyder det fra Anne-Mette Michelsen, borgerservicechef i Haderslev Kommune.

Både hun og leder af biblioteket, Sonja Nielsen, har netop villet undgå de kendte situationer, hvor biblioteks- og borgerservicepersonale småskændes om, hvem der skal gøre hvad, hvem der tager opgaver fra hvem, og hvorfor borgerservicen for eksempel skal tage imod biblioteksbøger.

Når der kun er en leder, opstår den slags gnidninger ikke, er deres erfaring fra Gram Bibliotek, hvor borgerservice-filialen rykkede ind og har fungeret godt siden kommunesammenlægningen for over et år siden.

Der er tre medarbejdere tilknyttet borgerservice på Vojens Bibliotek, og derudover er det meningen, at alle biblioteksmedarbejdere skal kunne træde til.

Servicen i forhold til borgeren hedder: ”Det man kan på nettet – og lidt til”.

Det var et jævnt faldende besøgstal, der fik borgerservicechef Anne-Mette Michelsen til at foreslå, at borgerservicen lukkede på rådhuset. Og det har betydet mange flere henvendelser fra borgere, at borgerservice nu er mere synlig og er placeret et sted, hvor borgerne alligevel kommer blandt andet for at låne bøger.

Oprettet: 07.05.08, kl. 13.18

Redigeret: 06.11.08, kl. 13.20 af Lia Ellehuus


Ophavsret

Udgivet <07.05.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.