Alt håb er ikke ude for de ansatte i borgerservice. Selv om regeringen og Finansministeriet har sat tryk på processen med at placere fem områder fra borgerservice i et nationalt center, har KL og kommunerne langt fra opgivet kampen for at bevare borgerbetjeningen her.

Hvis regeringen får sin vilje, vil op mod halvdelen af de ansatte i borgerservice skulle flyttes til et eller flere nationale centre. Men i regi af KL arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning, som ikke indebærer en så massiv flytning.

Baggrunden for regeringens ønske er, at man mener at kunne spare mellem 300 og 500 millioner kroner ved at samle flere opgaver et sted – sandsynligvis under de statslige skattecentre. Og de opgaver, det gælder, omfatter den såkaldte objektive sagsbehandling – folkepension, boligstøtte, børnebidrag, fripladstilskud samt barselsdagpenge.

Ifølge KL og dens formand, Erik Fabrin, er der ikke meget, som viser, at staten kan skabe resultater og gevinster ved trække opgaver over til sig – tværtimod er det senest negativt illustreret med inddrivelse og skat.

Modeller for stordrift

Men Erik Fabrin erkender i det seneste nummer af ”Danske Kommuner”, at der kan effektiviseres på området, og at det er nødvendigt.
- Men det skal ske i kommunalt regi og med kommunerne som myndighed.

Derfor arbejder KL i samarbejde med København, Odense, Århus og en håndfuld andre kommuner på at lave modeller med fælleskommunale selskaber på området. Altså stordrift under en eller anden form.

Hvordan snitfladen bliver mellem front og bagbutik er ikke diskuteret færdig.

I Finansministeriet fortæller man til Kommunalbladet, at der nu kun er to modeller tilbage på skrivebordet – nemlig at opgaverne placeres i skattecentre eller hos ATP. Dog med den tilføjelse, at hvis der skal en kommunal model på banen, så kommer den ikke fra ministeriets hånd, men fra kommunerne selv, og så vil den i ministeriet blive vurderet ud fra samme parametre som de to andre modeller.

Et af de kritiske spørgsmål, som følger af de to statslige modeller, er, om det i fremtiden vil blive muligt at opretholde borgerservice, som vi kender det.

Den frygt har blandt andre Bodil Otto, formand for HK/Kommunal:

- Hvis fem store områder flyttes til staten, skal der også følge mange medarbejdere med. Og så kan jeg frygte, at kommunerne ikke kan opretholde den service med borgerservices, som vi ser i dag. Sagen er nemlig, at næsten halvdelen af de ansatte i borgerservices har med de fem områder at gøre, og hvis de pludselig er væk, bliver det svært at opretholde filialer og åbningstider.

Af Mogens Jepsen

Kommuner hægtet af statens centraliseringsplaner

Regeringen vil tage borgerservice fra kommunerne