Inger Lise Rasmussen fra borgerservice i Holstebro føler sig langt mere sikker efter kurser i tysk og engelsk.

Af Mogens Jepsen

Borgerservice rundt om i landets kommuner får flere og flere henvendelser fra udenlandske personer, der ikke kan tale dansk. Det viser en rundspørge Kommunalbladet har foretaget til ti borgerservicecentre i alle hjørner af landet. De udenlandske borgere har typisk spørgsmål om skat, børnefamilieydelser, sygesikring og folkeregister.

Carsten Spang, borgerservicechef i Ringkøbing-Skjern Kommune fortæller, at antallet af udenlandske henvendelser over de seneste to år er klart stigende.

Samme erfaring lyder fra Københavns Kommune.

I Horsens og Gladsaxe er det op mod hver anden henvendelse, som kræver udenlandske sprogkundskaber.

I Frederikshavn Kommune har afdelingsleder Sofie Olsen ikke et præcist tal for antallet af daglige henvendelser, men i perioder er det meget stort.

– Derfor er andre sprogkundskaber end dansk en nødvendig kompetence hos os.

Medarbejdere på kursus i sprog

Kommunalbladets rundspørge viser også, at de sproglige udfordringer har fået kommunerne til at sætte fokus på efteruddannelse inden for sprog. Især tysk og engelsk.

– I øjeblikket afholder vi målrettede sprogkurser i tysk og engelsk for medarbejderne, ligesom vi laver lister med fagspecifikke ord og vendinger på tysk og engelsk for at lette betjeningen i borgerservice, fortæller Aravni Elisabeth Jakobsen, borgerservicechef i Københavns Kommune.

I Ringkøbing-Skjern har Carsten Spang programsat sprogkurser til slutningen af 2009.

Horsens Kommune sendte i efteråret 50 medarbejdere på kursus, og Gladsaxe Kommune sender i disse måneder medarbejdere på sprogkurser, fordi udenlandske håndværkere og studerende er flittige gæster i borgerservice.

Komplekse sager skal behandles

Hos KL kan man også kun anbefale kommunerne at tænke i sproglige kompetencer.

For det er ikke længere bare lette spørgsmål, som medarbejderne bliver præsenteret for, forklarer Charlotte Munksgaard, projektchef på borgerservice-området i KL.

– Det er uhyre komplekse sager. EU-regler betyder, at udenlandske håndværkere i Danmark har ret til børneydelser sendt til hjemlandet. Derfor må medarbejdere i borgerservice eksempelvis spørge til og undersøge fødselscertifikater på børn, siger hun.

Godt nok er borgerservice ikke forpligtiget til at yde service på tysk og engelsk. Men den indstilling holder ikke.

– Det kan man ikke sige. Borgerservice skal give service, så medarbejderne skal kunne andre sprog end dansk. Derfor ser vi også flere og flere kommuner tilbyde sprogkurser. Eller som borgerservice i Albertslund, der ved ansættelser kigger på, hvilke sprog ansøgerne kan byde ind med, fortæller Charlotte Munksgaard.

Også fra politisk side har medarbejdernes sprogkundskaber opmærksomhed.

For eksempel siger Morten Østergaard, arbejdsmarkedsord-fører for Det Radikale, at en kommunes borgerservice skal kunne betjene en borger på engelsk.

– Kommunerne må være gearet til at tage imod nye borgere, hvis vi skal kunne tiltrække for eksempel veluddannet arbejdskraft, og så nytter det ikke, at den udenlandske borger først skal tage et seks måneders sprogkursus, lyder det fra Morten Østergaard.

Læs mere om HK'ernes sprogbehov i det nye nummer af Kommunalbladet