Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Borgerservice > Nyhedsarkiv > 2010 > ATP overvejer placering af centre


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


ATP overvejer placering af centre

ATP-bygning

Over de næste måneder er ATP i gang med at finde den endelige placering af de fem centre til objektiv sagsbehandling. Mange faktorer spiller nemlig ind, fortæller HR-chef Torben Christiansen.

De fem centre for objektiv sagsbehandling skal placeres i Hillerød, Vordingborg, Frederikshavn, Holstebro og Haderslev. Men hvor det helt præcist bliver arbejder ATP i øjeblikket med at finde ud af.

- Ét af de væsentligste krav er nemlig, at centrene skal ligge tæt på gode transportmuligheder, siger HR-chef i ATP, Torben Christiansen.

Sagen er, at bortset fra i Hillerød, har ATP ikke kontorer i nogle af de udvalgte byer – og skal derfor starte fra bunden med at finde egnede lokaler.

Motorvej eller togstation?

Derfor undersøger ATP i øjeblikket alle løsninger - både om kommunerne selv har nogle bygninger, om andre har noget, vi kan leje, eller om det er hensigtsmæssigt, at ATP selv bygger noget.

En af overvejelser hedder derfor om et center er bedst placeret tæt ved vejnettet i forhold til medarbejdere, som kommer i bil, eller om et stort antal i virkeligheden har brug for togstation, hvorfor et center med fordel kan placeres i nærheden af en sådan.

Fra hvilken side af en by de fleste medarbejdere formodes at komme spiller også ind.

Nord eller syd?

I eksempelvis Vordingborg overvejer Torben Christiansen og ATP, om de fremtidige medarbejdere primært kommer sydfra eller om de kommer nordfra – hvilket får betydning for på hvilken side af Vordingborg centret placeres.

ATP tager den endelige beslutning om centrenes placering inden jul.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 20.09.10, kl. 08.27

Redigeret: 20.09.10, kl. 09.44 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <20.09.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.