Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Borgerservice > Nyhedsarkiv > 2011 > Fredensborg vil tvinge borgere væk fra breve


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Fredensborg vil tvinge borgere væk fra breve

Formular som bliver udfyldt

Som frikommune vil Fredensborg nægte at modtage gammeldags breve fra borgere. Ældresagen ser positivt på forsøget.

Duer ikke. Væk. Du må skrive til os via nettet.

Sådan kan det lyde i borgerservice i Fredensborg, hvis kommunen får ja fra Indenrigsministeriet til et frikommune-forsøg, som skal tvinge borgere væk fra det gammeldags brev.

Brevet vil ikke blive modtaget eller behandlet.

I stedet vil borgere få besked på at henvende sig elektronisk, for eksempel via en blanket.

Forsøget skal måles

Selv om forsøget risikerer at ramme mange ældre borgere, så ser Ældresagen faktisk positivt på initiativet.

- Vi mener, at det er en god idé med denne forsøgsordning, så man kan gøre sig nogle erfaringer og se, om det er en god måde at gøre det på, siger Susanne Schøtt, afdelingschef i Ældresagen til Frederiksborg Amts Avis, og understreger, at kommunen må lave målinger på tilfredsheden.

Ældre borgere vil kunne henvende sig i borgerservice eller på biblioteket for at få hjælp til at bruge en computer.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 08.08.11, kl. 10.01

Redigeret: 08.08.11, kl. 10.18 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <08.08.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.