Mobil borgerservice en succes i Ringkøbing-Skjern Kommune
En mobil enhed har erstattet tre nedlagte borgerservicecentre i landets største kommune. Med stor succes.
Et borgerservicerejsehold har på fire uger fået stor succes i landets største kommune, Ringkøbing-Skjern.
Den 1. januar 2011 blev kommunens borgerservice samlet i to centre i henholdsvis Skjern og Ringkøbing. Og udover det rejser et team rundt til de tre mindre byer Videbæk, Tarm og Hvide Sande for at betjene borgerne der, hvor der tidligere var en permanent borgerservice-butik.
Chef: Yderst tilfredsstillende
De første fire uger med den mobile borgerservice har det omrejsende team haft 871 personlige henvendelser.
- De mange henvendelser viser, at vi er nået ud til borgerne. Det er yderst tilfredsstillende. Samtidig er der ingen borgere, der er gået derfra med uforrettet sag. Vi har enten kunne hjælpe dem direkte eller hjælpe dem videre, siger Carsten Spang til Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.
Den mobile borgerservice er i Hvide Sande hver mandag, Tarm hver tirsdag og Videbæk hver onsdag.
Af Martin Thimes
Oprettet: 28.01.11, kl. 11.19
Redigeret: 28.01.11, kl. 13.52 af Martin Thimes
Ophavsret
Udgivet <28.01.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
