Opholdskort hører til i borgerservice
Ifølge Borgerservice Danmark er det fuldstændig tåbeligt, at politiet har fået opgaven med opholdskort.
Spild af penge og dybt uhensigtsmæssigt.
Det er budskabet i det åbne brev, som Borgerservice Danmark har skrevet til justitsminister Morten Bødskov (S).
Folketinget har nemlig bestemt, at opgaven med opholdskort til udlændinge skal placeres hos politiet – og ikke i landets borgerservicecentre.
Dobbeltudgifter
Siden 2007 har borgerservicecentrene haft pas-opgaven og de nye opholdskort skal nemlig indeholde biometriske kendetegn - det vil sige en chip med foto og fingeraftryk - nøjagtig ligesom de nye pas fra årsskiftet.
- Vi har det rette udstyr og vi har medarbejdere der er vant til at betjene mekanikken. Vi mener derfor at politiets udgifter uden videre kan spares, siger Bodil Thomsen, formand for Borgerservice Danmark.
Læs brevet til justitsministeren
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 23.01.12, kl. 09.51
Redigeret: 23.01.12, kl. 13.47 af Mogens Jepsen
Ophavsret
Udgivet <23.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.