Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Ledelse > Nyhedsarkiv > 2010 > Over 300 kandidater til den kommunale lederpris



Over 300 kandidater til den kommunale lederpris

Præmie

Nu er alle forslag til årets kommunale lederpris samlet ind, og de mange kandidater er præsenteret på prisens hjemmeside.

Hvem er landets bedste kommunale leder? Mere end 300 kandidater er indstillet til prisen.

Bag indstillingerne er enkeltpersoner, afdelinger, teams, institutioner og direktioner i kommunerne. Alle ansatte i kommuner og regioner har kunnet indsende forslag.

Prisen bliver uddelt til efteråret, og i september bliver sløret løftet for, hvem af de 300 kandidater, der er nomineret til prisen.

Mød kandidaterne

På prisens hjemmeside kan du møde kandidaterne, hvor de er præsenteret af dem, der har indstillet dem.

Når de bedste ledere skal vælges har dommerkomiteen følgende pejlemærker:

  • En særlig forandringsorienteret indsats.
  • Resultater gennem faglig fornyelse og faglig forankret ledelse.
  • Fokus på borgernes ønsker og synspunkter.
  • Det personlige lederskab.

Tre kategorier

Prisen uddeles i tre kategorier, og i hver kategori nomineres tre til fem ledere.

  • Kommunale topledere
  • Kommunale ledere af en faglig afdeling eller sektion i en forvaltning eller institution
  • Ledere af kommunale institutioner.

Det er HK/Kommunal, IDA, DJØF, TL, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, SL, DSR, FOA, Skolelederne, Kommunaldirektørforeningen og COK, der står bag lederprisen.

Læs mere om Den Kommunale Lederpris 2010

Af Lia Ellehuus

Gå videre til...

Oprettet: 25.06.10, kl. 15.11

Redigeret: 25.06.10, kl. 16.16 af Lia Ellehuus


Ophavsret

Udgivet <25.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.