Du er her: hk.dk > Kommunal > Dit fag > Ledelse > Nyhedsarkiv > 2011 > Ny formand for Chefgruppen



Ny formand for Chefgruppen

Torben Hald, formand for Chefgruppen

Torben Hald er ny formand, efter Jane Foged har besluttet at trække sig.

Chefgruppen under HK/Kommunal har på det seneste bestyrelsesmøde valgt ny formand. Torben Hald, der er kontorchef for intern service i Lyngby-Taarbæk Kommune, er valgt til posten. Han har hidtil været næstformand i Chefgruppen, men skal altså fremover sidde i spidsen for Chefgruppen.

Torben Hald erstatter Jane Foged fra Aarhus Kommune, der har valgt at trække sig på grund at et stort arbejdspres i forbindelse med både et nyt job og en igangværende masteruddannelse. Jane Foged nåede at være formand fra 2005 til udgangen af marts 2011.

Fortsætter i bestyrelsen

Jane Foged fortsætter i bestyrelsen, som også har fået ny næstformand. Den post er gået til Susanne Lassen fra Aarhus Universitetshospital Skejby.

Af Martin Thimes

Oprettet: 05.04.11, kl. 13.34

Redigeret: 05.04.11, kl. 13.38 af Martin Thimes


Ophavsret

Udgivet <05.04.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.