Kontrolfolk: Vi kan stoppe socialt snyd, men må ikke
Uanmeldte besøg hos borgere, overvågning og blanco-dommerkendelser. Det er våben, som kontrolmedarbejderne i kommunerne har brug for, hvis de effektiv skal stoppe socialt snyd. Det mener Peter Møller, kontrol-ansvarlig i Ishøj Kommune. Men kommunerne er imod. Det er politiets arbejde, siger de.
En ny type sager eksploderer nu nærmest i hovedet på kontrolmedarbejdere i kommunerne. Det startede med, at Ekstra Bladet i efteråret 2009 kunne afsløre, at blandt andre irakere på førtidspension i Danmark havde indtægter i hundredetusinde-kroners klassen fra parlament eller militær i hjemlandet.
Peter Møller, der er kontrolenhed i Ishøj Kommune, ser sagerne som et godt eksempel på de mangler, som indsatsen mod socialt snyd har.
Vil gerne møde op på adressen
I øjeblikket har Peter Møller cirka 40 sager kørende, men i hver tredje sag forhindrer loven ham i at få det afgørende bevis.
Han tænker især på muligheden for uanmeldt at kunne banke på folks døre, observere adresser under mistanke eller simpelthen have en åben dommerkendelse liggende hos kommunaldirektøren, som man kunne benytte i sager med særlig stærk mistanke.
- Så kunne vi møde op på adressen og ved selvsyn se, om kvinden reelt er enlig eller faktisk lever sammen med kæresten. Eller vi kunne se, om den irakiske mand reelt var at træffe her i landet. Men det må vi ikke, siger Peter Møller.
Ny typer af sager
Hidtil har meget af kontrollen drejet sig om sort arbejde, uberettiget kontanthjælp og sager om enlige. Men nu har sagen om irakerne spredt sig som ringe i vandet, for samme mistanke retter sig nu også mod tyrkiske og bosniske kredse i mange af landets kommuner.
Derfor er lufthavnspolitiet, Udlændingeservice, kommuner og ministerier gået sammen om at lave en drejebog til, hvordan den type sager kan opklares.
Kommunerne er klar over, at der i nogle tilfælde kan mangle det sidste afgørende bevis om snyd mod en borger. Men løsningen er ikke at give en sagsbehandler en dommerkendelse i hånden, mener KL.
- Som reglerne er i dag, er der en arbejdsdeling mellem politi og kommune. Såfremt kommunen har mistanke om decideret socialbedrageri, er det politiet, der foretager den videre efterforskning i sagen, lyder det fra Annette Baun Knudsen, der er juridisk konsulent i KL.
Hun oplyser, at KL derfor heller ikke arbejder for lovændringer på området.
Peter Møller er helt enig i, at kommunen ikke skal udføre politiets arbejde, men for at politiet vil tage en anmeldelse alvorligt kræves håndfaste beviser.
- For at politiet vil foretage observationer i en borgers hjem, skal vi have beviser, som sandsynliggør at der er bedrageri, og de beviser har vi svært ved at få.
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 14.01.10, kl. 10.55
Redigeret: 14.01.10, kl. 11.39 af Lia Ellehuus
Ophavsret
Udgivet <14.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.



Kommentér artiklen
Jeg vil ikke diskriminere --------
[22.08.10] Af Jette Møller, Kontolmedarbejder
Læs hele kommentaren
Læs retningslinier for debat