Du er her: hk.dk > Kommunal > Job og løn > Barsel > Adoptionsorlov



Adoptionsorlov

Her kan du læse om din ret til adoptionsorlov.

Guiden har som forudsætning, at begge forældre er omfattet af enten den kommunale eller den regionale barselsaftale. Hvis du alene er ansat på det kommunale eller regionale område, kan du læse om dine lønrettigheder, men ikke om den anden forælders rettigheder.

Fælles ret til adoptionsorlov med løn

Opholder I jer i udlandet for at hente et barn, har I hver især ret til fravær i indtil fire uger. Dette fravær kan forlænges i op til fire uger.

I skal – så vidt muligt – meddele jeres arbejdspladser om barnets forventede modtagelse med tre måneders varsel.

Når I har modtaget barnet, har den ene af jer ret til 14 ugers orlov med løn. Den anden har ret til fravær med løn i to af de 14 uger.

Efter de første 14 uger har I mulighed for at holde 18 ugers orlov med løn efter adoptionen efter 6-6-6 modellen, hvor 6 uger med løn er reserveret til moren, 6 uger er reserveret til faren og 6 uger er til fælles fordeling.

I skal varsle, hvornår I er tilbage på jobbet inden otte uger efter adoptionen.

For at I kan få fuld løn i perioden, skal arbejdsgiveren have fuld dagpengerefusion. Hvis I ønsker barselsorloven forlænget ud over 46 uger, skal I derfor søge forlængelse hos jeres bopælskommune, når den lønnede barselsorlov er forbi.

I to af de 14 uger kan I begge holde orlov med løn samtidig.

Hvis barnets anden forælder ikke er ansat på det samme område som dig (det kommunale eller regionale område), kan du holde orlov i 12 uger med løn, uafhængigt af om den anden forælder også har ret til orlov med løn.

I kan holde orloven på en af følgende måder:

  • Samtidig, fx begge i ni uger

  • På skift i 18 uger

  • Den af jer, som ikke gør brug af retten til orlov med løn i 14-ugers perioden, kan tage orloven eller dele af den (med løn eller dagpenge) samtidig med den anden i de første 14 uger efter adoptionen.

For hver enkelt af jer gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov.

Ind til barnets 46. uge kan I efter aftale med arbejdspladsen genoptage arbejdet delvist. Retten til fravær med løn eller dagpenge forlænges så med den tid, I arbejder.

Reglerne for dagpenge

Når I begge tager orlov med løn, har I ret til fravær med fuld dagpengesats i samlet 14 uger. I denne periode indbetaler arebjdsgiveren pensionsbidrag.

I kan afholde fraværet på en af følgende måder:

  • I kan tage orlov samtidigt, fx begge i syv uger

  • I kan tage orlov på skift i 14 uger

  • Den ene af jer kan tage alle 14 ugers orlov

Den samlede fraværsperiode med fuld dagpengesats kan ikke være mere end 14 uger. I skal her varsle, hvornår I er tilbage på jobbet, inden otte uger efter adoptionen.

For hver af jer gælder dog, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov.

I kan udskyde jeres orlov med fuld dagpengesats og jeres orlov med løn (mindst otte uger og højst 13 uger) og bruge den senere i en sammenhængende periode ind til barnet fylder ni år.

Når I begge tager orlov med løn, har I ret til fravær med nedsat dagpengesats i enten 22 eller 28 uger. Dagpengene nedsættes forholdsmæssigt, så der i alt kun udbetales et beløb, som svarer til dagpenge i 14 uger.

I kan vælge at holde fraværet på en af disse måder:

  • I kan tage orlov samtidig i 11 eller 14 uger

  • I kan tage orlov på skift i 22 eller 28 uger

  • Den ene af jer kan tage orlov i alle 22 eller 28 uger.

For at I kan få fuld løn, skal arbejdsgiveren have fuld dagpengerefusion. Hvis I ønsker barselsorloven forlænget ud over 46 uger, skal I derfor søge forlængelse hos jeres bopælskommune, når den lønnede orlov er forbi.

I skal varsle, hvornår I genoptager arbejdet inden otte uger efter barnets modtagelse.

Gå videre til...

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Oprettet: 20.10.08, kl. 13.51

Redigeret: 07.10.11, kl. 15.14 af Lia Ellehuus

6-6-6 modellen

6-6-6 modellen betyder, at der efter de første 14 uger er 3x6 ugers adoptionsorlov med løn, som fordeles på følgende måde:

  • 6 uger til moren

  • 6 uger til faren

  • 6 uger til fælles fordeling.

For par, hvor begge er ansat på det kommunale eller regionale område, betyder det, at adoptionsorloven med løn er udvidet med 6 uger i forhold til tidligere.


Ophavsret

Udgivet <20.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.